Kompetenceudvikling og kompetencedækning i folkeskolen

Baggrund

Som et led i folkeskolereformen blev det besluttet, at 95 procent af undervisningstimerne i folkeskolen i 2020 skal varetages af undervisere, som har undervisningskompetence i faget (tidligere linjefag). Der blev desuden afsat 1 milliard kroner ekstra til kompetenceløft af lærere og pædagoger frem mod 2020.  I denne rapport undersøges kompetenceudvikling og kompetencedækning i folkeskolen, og der følges op på målsætningen om fuld kompetenceudvikling med fokus på implementering, effekter og økonomiske perspektiver.

Konklusion

Kompetenceudvikling er et vigtigt hensyn i kommuners og skolers indsats, men også andre hensyn gør sig gældende. For eksempel skal der tages hensyn til, at eleverne ikke møder for mange forskellige lærere – det er isæt vigtigt i indskolingen og på specialområdet.

Professionshøjskolerne spiller en afgørende rolle i kommuner og skolers kompetenceudvikling. Professionshøjskoler samarbejder med kommuner, hvor de udbyder fag og tilrettelægger særligt tilrettelagte forløb, der er målrettet enkelte kommuners lærere. Det udfordrer kompetenceudviklingen i de kommuner, der har delegeret beslutninger om kompetenceudvikling ud til skolerne, og de kommuner, som ikke er store nok til selv at udfylde hold.

At lærere har undervisningsfagskompetence i et fag har en lille, men statistisk signifikant betydning for elevernes læring i 6. klasse, men ikke i 9. klasse. Lærere med undervisningsfagskompetence indgår i højere grad end andre lærere i formelt samarbejde med kolleger og implementerer motion og bevægelse i undervisningen, mens der ikke er forskel på, hvorvidt lærerne diskuterer undervisning, differentierer undervisningen eller implementerer åben skole. Lærernes undervisningsfagskompetence har ingen effekt på elevernes faglige interesse og deltagelse.

KORA har beregnet, at det vil koste op til 471 millioner kroner at nå målet om lærere med undervisningsfagskompetence i 95 procent af alle timer. Ud af det går cirka ca. 318 millioner kroner til deltagerbetaling og cirka 153 millioner kroner til taxametertilskud til professionshøjskolerne. Oveni dette vil der være en tung udgiftspost til vikardækning for lærerne, når de skal kompetenceudvikles. Udgiften til vikarer kan potentielt overstige udgiften til deltagerbetaling og taxametertilskuddet.

Metode

Rapporten omfatter:

• En undersøgelse af kompetenceudvikling og konsekvenser af kompetencedækning i kommuner og skoler samt en analyse af udbuddet af kompetenceudvikling
• En statistisk analyse af, om undervisningsfagskompetence har en effekt på elevernes læring og har en sammenhæng til henholdsvis lærernes undervisningspraksis samt elevernes faglige interesse og deltagelse
• En beregning af omkostningerne til øget kompetencedækning gennem opkvalificering af lærerne.

Rapporten bygger på et unikt og meget omfattende datamateriale:

• Registerdata fra blandt andet Danmarks Statistik, data om undervisningskompetence, nationale test og afgangsprøver samt spørgeskemadata fra følgeforskningspanelet til lærere og elever
• En spørgeskemaundersøgelse blandt 85 skolechefer
• En caseundersøgelse på ni skoler i fire kommuner, hvor i alt 55 lærere, skoleledere eller forvaltninger er blevet interviewet
• En opgørelse af omkostninger til deltagerbetaling og taxameter samt kommunernes omkostninger til dækning af mistet undervisningskapacitet på grund af deltagelse i efteruddannelse.