Gennemførelse af en erhvervsuddannelse

Formålet med denne rapport er at frembringe ny viden om effekterne på løn og beskæftigelse af, at en ufaglært gennemfører en erhvervsuddannelse og dermed bliver faglært. Dette emne har stor politisk-økonomisk betydning og bevågenhed af flere grunde. For det første fremhæves det ofte, at der er stor og stigende mangel på faglært arbejdskraft. Derudover er emnet for denne rapport relevant i forhold til at forstå omfanget af dynamiske effekter af offentlige investeringer i uddannelse af ufaglærte. Hvis beskæftigelsen øges, forbedres den offentlige økonomi. Øget produktivitet (via uddannelse) er også med til at gøre samfundet og den enkelte rigere. Analysen er lavet i samarbejde med Humlum-Vejlin Economic Consulting ApS. Den er opdelt i en analyse af effekten af EUD for unge, der påbegynder en erhvervsuddannelse, før de er fyldt 25 år, og en analyse for voksne, der påbegynder uddannelsen efter de er fyldt 25 år, og som derfor tager en erhvervsuddannelse for voksne (EUV).

Resultater

De unge. For de unge findes, at karakterkravet, der blev indført i 2015 sammen med de øvrige ændringer, der blev indført i 2015, har reduceret indskrivning på og gennemførelse af EUD, og at det har øget sandsynligheden for at gå i 10. klasse. Vi finder også, at en erhvervsfaglig uddannelse fører til stor øget lønindkomst og beskæftigelse fem år efter færdiggørelse af 9. klasse. Seks år efter færdiggørelse af 9. klasse ses også en højere lønindkomst, men ikke en tilhørende statistisk signifikant effekt på beskæftigelse. De store effekter på løn og beskæftigelse skyldes potentielt, at de afspejler effekten af at have taget en erhvervsfaglig uddannelse på opgørelsestidspunktet set i forhold til at være under uddannelse. Dermed vil vi forvente mindre effekter, hvis vi kunne måle disse effekter på et senere tidspunkt end seks år efter færdiggørelse af 9. klasse.

De voksne. Vi finder positive effekter af færdiggjort EUV på timelønnen for kernevelfærds-uddannelserne pædagogassistent og SOSU-hjælper svarende til 7-8 kr. i timen, mens det tilsvarende estimat for SOSU-assistenter er 12-15 kr. i timen. Inden for industriens område estimeres en samlet effekt for uddannelserne, der inkluderer industritekniker-, køletekniker-, automatik- og automationsproces-, elektriker-, procesoperatør-, elektronik- og svagstrøms- og smedeuddannelsen. For denne gruppe estimeres en positiv løneffekt på 10 kr. i timen. Denne overordnede signifikans er primært drevet af effekten i de senere år (efter 2012). For området under ByggeAnlæg findes stor konjunkturafhængighed. Effekterne før 2012 adskiller sig ikke fra nul, mens effekten på timelønnen af gennemført EUV estimeres til 14 kr. i timen efter 2012. For EUV-detailuddannelsen findes en negativ effekt på lønnen. Det skyldes formentlig, at de voksne, der vælger denne vej, samtidig fastholdes i en branche, hvor lønnen i gennemsnit ligger relativt lavt, og hvor det er muligt at finde ufaglært arbejde, der giver en højere løn.

Anbefalinger

Resultaterne her er relevante i forhold til overenskomstforhandlinger. De er ligeledes relevante i forhold til omstillingen på arbejdsmarkedet. Effekterne af, at voksne gennemfører en EUV, synes i vid udstrækning at afspejle, hvor efterspørgslen er størst. Derfor bør man politisk overveje, hvordan man kan hjælpe de kommende faglærte med at vælge uddannelse, der i endnu højere grad afspejler efterspørgslen.

Metode

Der er anvendt omfattende registerdata med det formål at opnå estimater af årsagssammenhænge. I analysen af de unge tages udgangspunkt i reformen af de erhvervsfaglige uddannelser i 2015. Specifikt undersøges effekten af det indførte karakterkrav på de marginale elever. For de voksne (de 25+-årige) opnås kausalitet ved at sammenligne gruppen, der påbegynder EUV, med personer som arbejdede i lignende jobs, men som ikke valgte at starte på EUV. Dette kobles med en række instrumenter til at opnå kausale estimater. Analysen af de voksne siger alene noget om effekten af gennemført EUV for personer, der som 24-årige er i beskæftigelse.