Adopteredes familierelationer
Udgivelsens forfattere:
- Børn, unge og familie Børn, unge og familie
Familie og slægtskab er fænomener, der gennem årtier har medført fascination – ikke kun blandt forskere, men også blandt mennesker i det daglige.
Den teknologiske udvikling inden for kunstig befrugtning, fremkomsten af regnbuefamilier og stigningen i antallet af skilsmissefamilier, har været med til at udfordre tidligere forståelser af, hvad det vil sige at være en familie. Imens har danske og internationale TV-programmer såsom ”Sporløs”, hvor adopterede søger efter deres biologiske familie, og ”Ved du, hvem du er?”, hvor kendte mennesker tager på en rejse tilbage i deres slægt, bragt fascinationen af slægtskab ind i dagligstuerne. Hvad det vil sige at være en familie, har derfor længe været et spørgsmål, der har pådraget sig interesse – også inden for adoptionsforskningen.
I dette notat belyses det, hvordan unge voksne og voksne, der er adopterede, skaber familierelationer og på den måde selv er med til at definere ”grænserne” for deres familie. Analysen fokuserer på, hvordan unge voksne og voksne i deres interviewfortællinger inkluderer og ekskluderer personer fra deres familiebillede.
Det undersøges således, hvordan adopterede italesætter og konstruerer deres forskellige familierelationer – både i forhold til deres adoptivforældre, som de har kendt gennem det meste af deres liv, og i forhold til relationer, der i nogle tilfælde krydser kontinenter, og skaber familieforbindelser til personer, de måske ikke kender.
Udgivelsens forfattere
Om denne udgivelse
Udgiver
VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd