Spring til...

  • Hovedindhold
  • Indholdsfortegnelse
  • Sidefod
  • English en
Undersøgelse i gang 1. JAN 2022 - 31. MAJ 2023
  • Ældre
  • Ledelse og implementering
  • Socialområdet
  • Ældre, Ledelse og implementering, Socialområdet

VIVE undersøger velfærdsteknologier i pleje af borgere med demens eller kognitivt handicap

Undersøgelsens deltagere:

  • Stinne Aaløkke Ballegaard
  • Leif Olsen
  • Didde Boisen Andersen
  • Ældre
  • Ledelse og implementering
  • Socialområdet
  • Ældre, Ledelse og implementering, Socialområdet
Modelfoto: Ricky John Molloy/VIVE
Evalueringen af forsøgene med kamerakig og særlige døråbnere fokuserer på teknologiernes betydning for borgernes privatliv, bevægelsesfrihed og sikkerhed.
  • Stinne Aaløkke Ballegaard

    Chefanalytiker, mag.art. i etnografi, ph.d.

    41 39 35 23
    stba@vive.dk

Kan kameraer og særlige døråbnere være med til at styrke de pædagogiske indsatser og give bedre pleje til borgere med demens og kognitive handicap? Det skal VIVE undersøge for Indenrigs og Boligministeriet og Social- og Ældreministeriet.

Velfærdsteknologi kan være en støtte i arbejdet med borgere med demens eller kognitivt handicap. Folketinget har forlænget forsøgsperioden for fem frikommuneforsøg, som omfatter brug af kamerakig, hvor personalet kortvarigt kan kigge ind via video til borgeren, og særlige døråbnere på døre, der afgrænser afdelingen fra resten af botilbuddet eller plejecenteret. I forsøgene anvender personalet teknologierne som supplement til at styrke den pædagogiske indsats og give den bedst mulige pleje og omsorg for beboerne.

Formålet med brug af teknologierne er at skabe øget sikkerhed og tryghed ved at hindre borgere i at udsætte sig selv eller andre for væsentlig personskade. Teknologierne må kun anvendes, hvis andre løsninger ikke giver tilstrækkelig kvalitet, og hvis den påtænkte løsning samlet set vurderes som det mest hensigtsmæssige middel til at drage omsorg for borgeren og tilgodese hensynet til borgeren, herunder hensynet til borgerens værdighed og selvbestemmelse.

Hvad betyder teknologierne for borgerene?

VIVE skal evaluere forsøgene med kamerakig og særlige døråbnere. Evalueringen har først og fremmest fokus på teknologiernes betydning for borgerne, herunder borgernes privatliv, bevægelsesfrihed og sikkerhed. Det gøres dels ved at belyse formål med iværksættelse af teknologierne, dels ved at undersøge den praktiske anvendelse af teknologierne i pleje af og omsorg for borgerne.

Evalueringen bygger videre på viden og data fra første forsøgsperiode med en bredere vifte af teknologier, som beskrives i rapporten Teknologi i plejen af borgere med demens eller kognitivt handicap.

Formålet er, at evalueringen skal give et solidt vidensgrundlag, der kan bruges i den videre politiske beslutningsproces om ophør eller udbredelse af velfærdsteknologierne.

Metoder

Evalueringen bygger på tre hovedelementer:

  • Dokumentanalyse af ansøgninger og afgørelser om anvendelse af kamerakig og særlige døråbnere
  • Cases med interviews med myndighedssagsbehandler, kontaktpersoner og pårørende om betydning af anvendelse af kamerakig og særlige døråbnere for 20 udvalgte borgere
  • Observationer af anvendelse af kamerakig og særlige døråbnere i praksis.

Dette design af evalueringen afdækker betydninger af teknologierne for borgerne gennem observationer, dokumentanalyse og interviews af pårørendes og personalets vurderinger, da målgruppen for evalueringen ikke selv kan deltage i interviews.

Undersøgelsens deltagere

  • Projektleder

    Stinne Aaløkke Ballegaard
  • Projektmedarbejdere

    Leif OlsenDidde Boisen Andersen

Om denne undersøgelse

  • Finansieret af

    Indenrigs og Boligministeriet og Social- og Ældreministeriet
Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd leverer viden, der bidrager til at udvikle velfærdssamfundet og til at styrke kvalitetsudvikling, effektivisering og styring i den offentlige sektor både i kommuner, regioner og nationalt.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få vores nyeste viden serveret i din indbakke - hver uge!

Nyhedsbrev
Tlf: 44 45 55 00
Mail: vive@vive.dk
EAN: 5798000354845
CVR: 23 15 51 17
  • Nyheder og debat
  • Presse
  • Kontakt
  • Tilgængelighedserklæring

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få vores nyeste viden serveret i din indbakke - hver uge!

Nyhedsbrev