VIVE undersøger digital chikane af politikere
Undersøgelsens deltagere:
- Arbejdsmarked
- Ledelse og implementering Arbejdsmarked, Ledelse og implementering
Danske politikere blive ofte chikaneret på sociale medier som Facebook og Twitter. I mange tilfælde er der tale om grove personlige angreb og nogle gange også trusler om vold, voldtægt eller drab. Chikanen kan både have alvorlige konsekvenser for politikerne og for vores demokrati, idet den kan ødelægge den offentlige debat og skabe mindre lyst blandt danskerne til at deltage aktivt i politik. Chikanen kan også øge uligheden i politik – blandt andet fordi kvindelige politikere i højere grad end deres mandlige kolleger bliver påvirket negativt af chikanen.
Formål
VIVE undersøger gennem to delprojekter, hvilke former for chikane politikerne udsættes for, og om indsatser for at stoppe chikanen virker.
I delprojekt 1 udvikler vi et værktøj til bedre at kunne måle chikane rettet mod politikere på sociale medier. Vi anvender derefter måleværktøjet til at undersøge specifikke mønstre af chikanen. Delprojektet skaber derfor et langt bedre overblik over præcist, hvilke former for digital chikane danske politikere bliver udsat for. Projektet vil desuden give mulighed for at følge mønstre og hyppighed af chikanen over tid.
I delprojekt 2 undersøger vi effekten af indsatser for at mindske den digitale chikane af politikere. Vi tester virkningen af online tiltag, der skal få borgere og politikere til at deltage aktivt i kampen mod online mishandling. Med andre ord undersøger vi, om normer, der bliver håndhævet af politikere og andre borgere, kan rykke holdninger og adfærd i forhold til mindske chikane på sociale medier. En af vores centrale hypoteser her er, at afstandtagen fra chikane er mest effektiv, hvis den kommer fra en politisk modstander. Viser det sig at være tilfældet, er det væsentligt at indtænke i fremtidige indsatser mod den digitale chikane.
Metoder
Delprojekt 1 er baseret på kvalitative interviews, en spørgeskemaundersøgelse blandt de danske politikere og en omfattende analyse af beskeder på sociale medier. De kvalitative interviews og spørgeskemaundersøgelsen vil blive anvendt til at afdække de danske politikeres egne erfaringer med digital chikane og ikke mindst afdække præcist, hvad der gør, at beskederne opfattes som chikanerende blandt politikerne. Baseret på resultaterne fra interviews og spørgeskemaundersøgelsen indsamler og klassificerer vi efterfølgende beskeder til danske politikere på sociale medier. Denne analyse af materiale baseres på en maskinlæringstilgang, hvor et mindre antal manuelt analyserede beskeder anvendes til at udvikle en algoritme, der efterfølgende kan klassificere et stort antal beskeder på sociale medier.
Delprojekt 2 er baseret på spørgeskemaundersøgelser blandt repræsentative udvalg af danske borgere. Ved hjælp af disse spørgeskemaundersøgelser afdækkes danskernes opfattelser af digital chikane mod politikere. Dette betyder blandt andet, at det vil være muligt at sammenholde og diskutere opfattelser af digital chikane blandt henholdsvis politikere og befolkning. Helt centralt indeholder disse spørgeskemaundersøgelser blandt borgerne også en række indlejrede randomiserede eksperimenter, som kan estimere effekterne at interventioner, der har som mål at begrænse udbredelsen af digital chikane.
Undersøgelsens deltagere
Projektleder
Projektmedarbejdere
Niels Bjørn Grund PetersenMads Thau
Om denne undersøgelse
Finansieret af
TrygfondenSamarbejdspartnere
Institutt for samfunnsforskning (Norge)