Spring til...

  • Hovedindhold
  • Indholdsfortegnelse
  • Sidefod
  • English en
Undersøgelse i gang 1. JAN 2022 - 31. DEC 2022
  • Ældre
  • Ledelse og implementering
  • Økonomi og styring
  • Ældre, Ledelse og implementering, Økonomi og styring

VIVE undersøger alternativer til BUM-modellen i ældreplejen

Undersøgelsens deltagere:

  • Emmy Hjort-Enemark Topholm
  • Pia Kürstein Kjellberg
  • Ældre
  • Ledelse og implementering
  • Økonomi og styring
  • Ældre, Ledelse og implementering, Økonomi og styring
Modelfoto: Ricky John Molloy/VIVE
  • Emmy Hjort-Enemark Topholm

    Ph.d.-stipendiat

    33 48 09 96
    emht@vive.dk

Hvilke konsekvenser har BUM-modellen for de enkelte faggrupper i ældreplejen? Det undersøger nyt VIVE-projekt.

Regeringen ønsker en ny ældrelov, og der er en bevægelse mod organisering i faste, selvstyrende og tværfaglige teams i hjemme- og sygeplejen. I den forbindelse har flere aktører peget på, at man kan reducere unødig dokumentation og bureaukrati på området ved at afskaffe BUM-modellen, som adskiller, hvem der Bestiller, Udfører og Modtager en ydelse. I praksis er bestilleren (myndigheden) organisatorisk adskilt fra udføreren (leverandørerne). Når borgernes behov for hjælp ændrer sig, skal udføreren dokumentere ændringer i borgerens funktionsevne, så bestilleren kan afgøre, om hjælpen skal justeres. Det indebærer, at udføreren skaber det dokumentationsgrundlag, som bestilleren træffer beslutning på baggrund af. Dialogen mellem bestiller og udfører sker ofte via kommunernes omsorgssystemer, som kan blive suppleret med telefonkontakt.

Vi ved meget lidt om konsekvenserne af BUM-modellen i praksis. Derfor er det vigtigt at blive klogere på forskellige måder at organisere BUM-modellen i nuværende og kommende organiseringsformer og på, om de forskellige organiseringer skaber forskellige oplevelser af tidsforbrug og samarbejde mellem bestiller og udfører, når de ældre borgeres hjælp skal visiteres og revisiteres.

Formål

Formålet med projektet er

  • at dokumentere tidsforbrug for de involverede faggrupper i forbindelse med visitation og revisitation
  • at beskrive udfordringer og muligheder relateret til organisering af BUM-modellen
  • at pege på alternativer til (organisering af) BUM-modellen.

Metoder

Undersøgelsen er et kvalitativt komparativt casestudie i fire kommuner. Casestudiet anvender observation og interview med ledere og medarbejdere i myndigheden og blandt de private og kommunale leverandører. De fire kommuner vil repræsentere forskellige måder at organisere BUM-modellen på generelt og specifikt i forhold til arbejdet med faste, selvstyrende og tværfaglige teams.

Undersøgelsens deltagere

  • Projektleder

    Emmy Hjort-Enemark Topholm
  • Projektmedarbejdere

    Pia Kürstein Kjellberg

Om denne undersøgelse

  • Finansieret af

    Social- og Ældreministeriet
Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd leverer viden, der bidrager til at udvikle velfærdssamfundet og til at styrke kvalitetsudvikling, effektivisering og styring i den offentlige sektor både i kommuner, regioner og nationalt.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få vores nyeste viden serveret i din indbakke - hver uge!

Nyhedsbrev
Tlf: 44 45 55 00
Mail: vive@vive.dk
EAN: 5798000354845
CVR: 23 15 51 17
  • Nyheder og debat
  • Presse
  • Kontakt
  • Tilgængelighedserklæring

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få vores nyeste viden serveret i din indbakke - hver uge!

Nyhedsbrev