VIVE skal evaluere indsats for sårbare unge uden job og uddannelse
Undersøgelsens deltagere:
- Arbejdsmarked
- Socialområdet
- Dagtilbud, skole og uddannelse
- Sundhed Arbejdsmarked, Socialområdet, Dagtilbud, skole og uddannelse, Sundhed
Baggrund
Hver sjette unge mellem 15 og 29 år er hverken i job eller under uddannelse. For den enkelte unge kan det betyde stor risiko for langtidsledighed, social udstødelse og kriminel adfærd.
Står man som ung uden job eller uddannelse, kan det altså have store konsekvenser for livskvaliteten. Forskning viser, at helt op mod 6 ud af 10 unge, der ikke er i arbejde eller under uddannelse, har psykiske sundhedsproblemer. Dette bekræfter den seneste danske forskning, der viser, at denne gruppe indlægges for psykiske lidelser langt oftere end de unge, der er i beskæftigelse. Tallene viser desuden, at individer fra denne gruppe med gentagne psykiske problemer har betydeligt sværere ved at genoptage en uddannelse eller et job. Unge uden for uddannelse og arbejdsmarked har derved samfundsmæssige konsekvenser i form af blandt andet højere udgifter til sociale ydelser og sygdomsbehandling.
Reconnect har til formål at reducere antallet af unge uden hverken job eller uddannelse. Projektet integrerer kommunale programmer for angst og depression med en tilpasset Individual Placement and Support (IPS) model, altså en model for individuelle planlagte job med støtte. Reconnect er et samarbejde mellem Københavns Professionshøjskole, RUC og en række kommuner. Projektet er finansieret af Novo Nordisk Fonden og blev igangsat i 2019. Evalueringen løber frem til 2023.
VIVEs andel i projektet
VIVE skal foretage en effektmåling af Reconnect. Desuden er VIVE ansvarlig for en økonomisk evaluering af projektet. Effektmålingen gennemføres i samarbejde med Københavns Professionshøjskole, mens VIVE alene gennemfører den økonomiske analyse. VIVE deltager ikke i projektets øvrige dele.
Metoder
Det forventes, at VIVE anvender en kvasi-eksperimentel metode til at evaluere virkningen af Reconnect. Denne metode vil blive brugt til at danne en kontrolgruppe af unge fra forskellige kommuner, som ikke tilbyder Reconnect-indsatsen. Det primære outcome for effektmålingen er beskæftigelsesgraden (the average treatment effect on the treated (ATT)), 12 måneder efter deltagerne er begyndt i Reconnect-indsatsen.
Herudover vil VIVE gennemføre en økonomisk analyse, hvor vi ser på det samlede offentlige regnskab for følgende områder: udgifter til indkomstoverførsler, skatteindtægter, offentligt finansieret uddannelse samt anvendelse af sundhedsydelser.
Undersøgelsens deltagere
Projektleder
Projektmedarbejdere