VIVE skal afdække viden om opgaveløsning, kapacitet og sammenhæng i psykiatrien
Undersøgelsens deltagere:
- Ledelse og implementering
- Socialområdet
- Sundhed
- Økonomi og styring Ledelse og implementering, Socialområdet, Sundhed, Økonomi og styring
Undersøgelser viser, at utilstrækkelig tilgængelighed, sammenhæng og kapacitet både i behandlingspsykiatrien og på tværs af behandlings- og socialpsykiatrien er væsentlige udfordringer i indsatsen for mennesker med psykiske lidelser og mentale udfordringer. Med den politiske aftale om en ’10-årsplan for psykiatrien og mental sundhed’ er det ønsket at undersøge nye muligheder for bedre sammenhæng og udnyttelse af den eksisterende kapacitet.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har derfor bedt VIVE om at udarbejde en undersøgelse, der kan indgå i det samlede vidensgrundlaget i forbindelse med 10-årsplanen for psykiatri. Fokus for undersøgelsen er sammenhæng, god ressourceudnyttelse, tidlig indsats og potentialer for mere effektiv opgaveløsning. Dansk Selskab for patientsikkerhed er underleverandør på projektet.
Formål
Formålet med VIVEs undersøgelse er tredobbelt. Undersøgelsen skal skabe viden om:
- hvordan opgaveløsningen i dag bliver varetaget i behandlingspsykiatrien og på tværs af behandlingspsykiatrien og socialpsykiatrien,
- hvilke årsager og drivkræfter som kan lede til både hensigtsmæssigheder og uhensigtsmæssigheder i behandlingsforløbene, eksempelvis på grund af utilstrækkelig tilgængelighed, sammenhæng eller kapacitet samt
- hvilke mulige initiativer som kan styrke en mere effektiv opgaveløsning samt potentialerne heri.
VIVE skal som led i undersøgelsen dels bidrage med viden, der kan give overblik over, hvordan man i landets fem regioner har valgt at organisere behandlingspsykiatrien, og dels belyse, hvorvidt patienter på udvalgte organisatoriske enheder i behandlingspsykiatrien får den rette behandling på det rette tidspunkt og det rette sted. Derudover skal VIVE belyse årsager og drivkræfter, der kan forklare eventuelle (u)hensigtsmæssigheder i behandlingsforløbene set fra både et regionalt og kommunalt perspektiv.
Metoder
Undersøgelsen består af tre delanalyser, der belyser organisations- og kapacitetsudnyttelse i psykiatrien og på tværs af behandlings- og socialpsykiatrien fra forskellige vinkler. Delanalyserne består af:
- kortlægning og visualisering af det organisatoriske landskab i den almene voksenpsykiatri i de fem regioner,
- en opgave- og årsagsanalyse med afsæt i udvalgte enheder i henholdsvis behandlingspsykiatrien og socialpsykiatrien samt
- en analyse af mulige forbedringer og deres potentialer.
Delanalyserne bygger på forskellig empiri, herunder en kombination af desk research, patient-inventering og kvalitative interviews. Dansk Selskab for Patientsikkerhed har det overordnede ansvar for patientinventeringen, som vil foregå på udvalgte organisatoriske enheder. De tre delanalyser vil indgå som led i én samlet VIVE rapport.
VIVEs andel i projektet
VIVE er projektejer og har projektledelsen på projektet. VIVE er hovedansvarlig for gennemførelse af de tre delundersøgelser, og Dansk Selskab for Patientsikkerhed indgår som underleverandør for VIVE i delanalyse 2) opgave- og årsagsanalysen med afsæt i udvalgte enheder i behandlingspsykiatrien.
Undersøgelsens deltagere
Projektleder
Projektmedarbejdere
Om denne undersøgelse
Finansieret af
Indenrigs- og SundhedsministerietSamarbejdspartnere
Dansk Selskab for Patientsikkerhed