VIVE evaluerer nationalt partnerskab, som skal få unge i job eller uddannelse
Undersøgelsens deltagere:
- Arbejdsmarked
- Ledelse og implementering
- Børn, unge og familie
- Dagtilbud, skole og uddannelse Arbejdsmarked, Ledelse og implementering, Børn, unge og familie, Dagtilbud, skole og uddannelse
Nogle unge zigzagger mellem uddannelse, beskæftigelse og arbejdsløshed, andre er fastlåst i velfærdssystemet og slås med problemer som psykiatriske diagnoser og misbrug.
Et nyt nationalt partnerskab skal facilitere en dialog om, hvordan samfundets udfordringer med unge uden job og uddannelse kan løses og igangsætte konkrete tværsektorielle samarbejder, der skal bidrage med løsninger. VIVE evaluerer partnerskabet.
Partnerskabet udspringer fra ’Aftale om udmøntning af reserven til foranstaltninger på social, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet 2022-2025 (SSA)’. Frivilligrådet skal som projektleder facilitere en inddragende dialog blandt civilsamfundsaktører og nøgleinteressenter og stå for vidensafdækning. Frivilligrådet skal også i samarbejde med Socialstyrelsen understøtte videndeling og fælles læring på tværs af partnerskabet.
Formål
VIVE skal gennemføre en evaluering, der skal afdække:
- hvilken generaliseret model for et nationalt partnerskab, der kan opstilles på baggrund af projektet og evalueringen heraf.
- Spørgsmålet besvares gennem en helhedsvurdering og specificering af centrale dele og kernelementer i modellen, fx organisatoriske rammer, samarbejdsformer, fælles målsætninger, målgruppen, rekrutteringsformer, typer af indsatser, dokumentation af resultater og processer mv., der konkretiseres gennem samarbejdet omkring en forandringsteori.
- hvordan modellen kan implementeres hos de involverede aktører og fastholdes i et fælles samarbejde over længere tid.
- Spørgsmålet besvares ud fra erfaringer og viden om implementering, der skabes igennem projektets samarbejder og evalueringen heraf.
- hvilke virkninger de nationale partnerskabsprojekter skaber for de involverede aktører og for de unge i målgruppen.
- Spørgsmålet besvares ud fra de involverede aktørers erfaringer med at udvikle og indgå i projektet og ud fra de unges erfaringer med partnerskabernes indsatser, som de indgår.
Metoder
VIVE vil gennemføre et overordnet casestudie af det samlede partnerskab og små casestudier af projektets samarbejder, der modtager midler. Casestudierne vil bestå af især kvalitativ dataindsamling og fælles workshops, der skaber læring på tværs og virker som data ind i VIVEs evaluering.
Evalueringen vil både skabe formativ læring undervejs, der kan kvalificere indsatserne under det nationale partnerskab, og afslutningsvis skabe summativ viden om modelgørelsens kerneelementer i form af organisering, metoder og resultater, der kan anvendes af andre aktører.
Undersøgelsens deltagere
Projektleder
Projektmedarbejdere
Om denne undersøgelse
Finansieret af
Socialstyrelsen