Spring til...

  • Hovedindhold
  • Indholdsfortegnelse
  • Sidefod
  • English en
Undersøgelse i gang 1. JUN 2023 - 30. SEP 2024
  • Socialområdet
  • Socialområdet

VIVE evaluerer lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap

Undersøgelsens deltagere:

  • Pernille Skovbo Rasmussen
  • Maria Røgeskov
  • Agnete Nygård Jensen
  • Maliina Grønvold Olsen
  • Socialområdet
  • Socialområdet
  • Pernille Skovbo Rasmussen

    Chefanalytiker, ph.d., cand.scient.soc.

    41 39 35 09
    pera@vive.dk

I 2018 vedtog Folketinget en lov, der skal sikre mennesker med handicap mod forskelsbehandling på grund af deres handicap. VIVE skal evaluere, om loven virker efter hensigten.

Omkring 10-15 procent af den danske befolkning vurderer selv, at de har et større handicap. Denne relativt store minoritetsgruppe af mennesker klarer sig dårligere på en række parametre som eksempelvis sundhed, uddannelsesniveau og deltagelse i foreningsliv. Det er bekymrende, at så mange danskere ikke deltager på lige niveau med den øvrige del af befolkningen – og ifølge handicaporganisationerne hænger det delvist sammen med, at disse personer har begrænsede muligheder for at deltage på grund af deres handicap.

I 2018 vedtog Folketinget lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap. Indtil loven blev indført, fandtes der kun en lov om beskyttelse mod forskelsbehandling på grund af handicap på arbejdsmarkedet. Men loven fra 2018 skal sikre juridisk beskyttelse mod forskelsbehandling alene på grund af handicap på alle samfundets forskellige domæner, herunder uddannelse, sundhed og fritidsliv. I 2020 indførtes yderligere en tilføjelse til loven, som understreger, at ”børn og unge med handicap har ret til rimelig individuel tilpasning af ydelser i dagtilbud og i folkeskolen, friskoler og private grundskoler, således at de kan opnå samme muligheder for deltagelse som andre børn og unge og undgå forskelsbehandling”.

Social-, Bolig- og Ældreministeriet har bedt VIVE evaluere, om loven og lovændringen om rimelig tilpasning virker efter hensigten.

Flere forskellige parametre skal undersøges

VIVE undersøger i andet halvår af 2023 og første halvår af 2024 følgende omkring loven mod forskelsbehandling på grund af handicap:

  • kendskabet til loven på samfundets forskellige arenaer (to udvælges i løbet af 2023)
  • hvorvidt og i hvilken udstrækning der er gjort tilpasninger jf. lovændringen
  • for hvem og i hvilken udstrækning loven har afhjulpet nogle af de problematikker omkring forskelsbehandling, den blev iværksat med henblik på
  • hvordan loven evalueres af de parter, som har interesse i loven og kendskab til målgruppen, som loven skal beskytte.

Metoder

Evalueringen af loven vil blive foretaget ud fra en trinvis proces, baseret på litteraturgennemgang, interessent-interviews og fokusgrupper, mindre spørgeskemaafdækning af kendskabet til loven, gennemgang af klager til Ligestillingsnævnet som følge af loven og interviews med borgere, som loven vedrører.

 

Undersøgelsens deltagere

  • Projektleder

    Pernille Skovbo Rasmussen
  • Projektmedarbejdere

    Maria RøgeskovAgnete Nygård JensenMaliina Grønvold Olsen

Om denne undersøgelse

  • Finansieret af

    Social-, Bolig- og Ældreministeriet
Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd leverer viden, der bidrager til at udvikle velfærdssamfundet og til at styrke kvalitetsudvikling, effektivisering og styring i den offentlige sektor både i kommuner, regioner og nationalt.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få vores nyeste viden serveret i din indbakke - hver uge!

Nyhedsbrev
Tlf: 44 45 55 00
Mail: vive@vive.dk
EAN: 5798000354845
CVR: 23 15 51 17
  • Nyheder og debat
  • Presse
  • Kontakt
  • Tilgængelighedserklæring

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få vores nyeste viden serveret i din indbakke - hver uge!

Nyhedsbrev