Undersøgelse af lærernes erfaringer med at håndtere emner, som kan opleves som kontroversielle, samt omfang af og årsager til, at disse emner udelades fra undervisningen
Undersøgelsens deltagere:
- Børn, unge og familie
- Ledelse og implementering
- Dagtilbud, skole og uddannelse Børn, unge og familie, Ledelse og implementering, Dagtilbud, skole og uddannelse
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet har bedt VIVE udarbejde denne undersøgelse. Formålet med undersøgelsen er at skabe viden og overblik over, hvordan lærere i grundskolen og undervisere på de gymnasiale uddannelser håndterer emner, der i dansk sammenhæng opleves som kontroversielle, samt hvorvidt der er emner, som lærere/undervisere og skoler/uddannelsesinstitutioner undgår i undervisningen og hvorfor.
Målgruppen for undersøgelsen er politikere, Børne- og Undervisningsministeriet, ledere og medarbejdere på skoler og uddannelsesinstitutioner, interessenter og andre med interesse for skolepolitik og skoleudvikling.
Metoder
Undersøgelsen vil basere sig på en litteratur- og forskningsgennemgang, der skal identificere emner, der kan opleves som kontroversielle samt identificere, udvikle og kontekstualisere undersøgelsens centrale begreber, herunder eksempelvis hvordan udeladelse af emner, som opleves som kontroversielle, fra undervisningen skal forstås. På denne baggrund foretages eksplorative casebesøg på folkeskoler, frie grundskoler og gymnasier, hvor vi interviewer såvel ledere, lærere og undervisere. Undersøgelsen vil også gøre brug af spørgeskemaundersøgelser på folkeskoler, friskoler og gymnasiale uddannelser, samt af yderligere casebesøg på folkeskoler, frie grundskoler og gymnasier, hvor vi interviewer ledere, lærere, elever og bestyrelsesrepræsentanter.
Undersøgelsens deltagere
Projektleder
Projektmedarbejdere
Om denne undersøgelse
Finansieret af
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet - STUK