Skaber jobrettede forløb arbejdspladser for langtidsledige indvandrere på lang sigt?
Undersøgelsens deltagere:
Som led i en aftale om kontanthjælpsreformen satte Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering i efteråret 2014 et forsøg i gang med beskæftigelsesstøtte, det såkaldte integrationspålæg. Forsøget rettede sig mod aktivitetsparate, ikke-vestlige indvandrere over 30 år, som havde opbrugt deres danskuddannelsesret. Hensigten med forsøget var at afprøve en indsats med længerevarende jobrettede forløb. Det jobrettede forløb bestod af et jobrettet samtaleforløb og et kontinuerligt virksomhedsforløb hen over et år. Samtidig blev der taget hånd om eventuelle behov for andre indsatser, såsom danskuddannelse og faglig opkvalificering.
VIVEs evaluering af projektets kortvarige effekt viste positive beskæftigelseseffekter. I forlængelse heraf evaluerer VIVE i samarbejde med ROCKWOOL Fondens Forskningsenhed nu projektets langvarige effekt.
Har uddannelse på arbejdspladsen god effekt?
Projektet fokuserer på en af de almindeligt anvendte strategier for beskæftigelsesstøtte: Tilvejebringelse af uddannelse på arbejdspladsen. Her bliver ledige matchet med en arbejdsgiver, som tilbyder læring på arbejdspladsen. Strategien har vist sig at være effektiv for forskellige grupper arbejdsløse på lang sigt, men hovedsagelig for grupper med en relativt stærk tilknytning til arbejdsmarkedet.
Hvorvidt strategien er effektiv for indvandrere med svag tilknytning til arbejdsmarkedet er forsat underbelyst. Der er dog mange grunde til at forvente, at interventionerne fungerer anderledes for indvandrere end for etniske danskere. Dette kan blandt andet skyldes manglende sprogfærdigheder, anden arbejdskultur eller være på grund af potentiel diskriminering. Derudover har mange indvandrere et relativt dårligt helbred. Af den grund undersøger VIVE også, om obligatorisk deltagelse i jobtræning har utilsigtede positive virkninger for helbredet.
Metoder
VIVE undersøger de langsigtede virkninger af indsatsen på baggrund af en bred vifte af resultater, for eksempel: beskæftigelse, indtjening, indkomst, industri, erhverv. Ved at udvide antallet af arbejdsmarkedsresultater kan lønniveauet og typen af industri, som indvandrere finder på længere sigt, beskrives. Derudover belyses også, hvorvidt indtjeningsniveauet er tilstrækkeligt til at kompensere for tabet af overførselsindkomst.
For at identificere årsagseffekten af indsatserne anvender vi en forskel i forskel-strategi (differences-in- differences), hvor resultater før og efter behandling sammenlignes med lignende tendenser i en kontrolgruppe. Kontrolgruppen består af indvandrere fra den samme målgruppe fra ikke-deltagende kommuner.
Undersøgelsens deltagere
Projektleder
Om denne undersøgelse
Finansieret af
ROCKWOOL Fonden