Sexisme på danske universiteter
Undersøgelsens deltagere:
- Rune Vammen Lesner
- Ditte Andersen
- Josefine Frøslev-Thomsen
- Sigrid Trier Grønfeldt
- Maluhs Haulund Christensen
- Jane Greve
- Arbejdsmarked
- Dagtilbud, skole og uddannelse Arbejdsmarked, Dagtilbud, skole og uddannelse
Rapporten forventes at udkomme i april 2024.
I takt med at der over en længere årerække har været en markant overrepræsentation af kvinder blandt universitetsstuderende, er universiteternes manglende evne til at fastholde kvinder i forsknings- og undervisningsstillinger blevet mere tydelig.
Arbejdsmiljøet på de danske universiteter indeholder med sin hierarkiske struktur, hyppig brug af korte ansættelseskontrakter, små arbejdsgrupper og meget konkurrenceprægede ansættelsesprocesser en potentiel grobund for hverdagssexisme og seksuelle krænkelser (forstået som uønsket seksuel adfærd eller anden adfærd baseret på køn, der nedværdiger individer på deres arbejdsplads (Europa Kommissionen)).
#MeToo-bevægelsen har i Danmark blotlagt seksuelle krænkelser inden for en lang række brancher, herunder ikke mindst på de danske universiteter. Seksuelle krænkelser og hverdagssexisme på universiteterne kan være en del af forklaringen på, at kvinder ikke fastholdes i en forskerkarriere.
Diskrimination på universiteterne kan have betydning for de ansatte, men også for de mange tusinde unge, der hvert år påbegynder deres uddannelser. Hvis de oplever en mangel på kvindelige forbilleder blandt deres undervisere eller en diskriminerende kultur på universiteterne, kan det være med til at forme deres uddannelsesvalg, hvilket vil have stor betydning for deres jobmuligheder på lang sigt.
Sexismes betydning for arbejdsmiljø og muligheder
Projektet har til formål at kortlægge hverdagssexisme og seksuelle krænkelser på de danske universiteter og deres betydning for arbejdsmiljø og kvinders muligheder for en forskerkarriere på de danske universite-ter.
Konkret vil projektet besvare tre spørgsmål:
1. Oplever kvindelige ph.d.-studerende hverdagssexisme og kønnede forventningsstrukturer på danske universiteter? Hvilke overvejelser har de i forhold til en fremtid som forsker på et universitet?
2. Hvor udbredt er hverdagssexisme og oplevede seksuelle krænkelser blandt ph.d.-studerende på de danske universiteter?
3. I hvor høj grad kan kvinders manglende tilstedeværelse på universiteternes videnskabelige arbejds-pladser forklares ved oplevede seksuelle krænkelser, hverdagssexisme og kønsstereotype holdninger på institutterne?
Metoder
Vi gennemfører projektet ved brug af en kombination af flere metodiske tilgange.
Der gennemføres en kvalitativ dataindsamling med gruppe- og individuelle interview samt refleksionsdagbøger blandt kvindelige ph.d.-studerende, der er i den sidste del af deres ph.d.-projekt, en spørgeskemaundersøgelse blandt tidligere danske ph.d.-studerende og en statistisk beskrivelse og vægtning af årsager til kvinders manglende tilstedeværelse på universiteternes arbejdspladser ved samkøring af registerdata og indsamlet spørgeskemadata med information om hverdagssexisme, oplevede seksuelle krænkelser og institutternes respons.
Denne metodiske triangulering bidrager til at sikre, at relevante aspekter af problemstillingen belyses og er med til at sikre en grundig indsigt i problemets kerne, fordi der ikke er faktorer, der bliver overset som følge af et enstrenget metodevalg. Det styrker analysens konklusioner og muligheden for at bruge resultaterne som baggrund for en ændring af den nuværende praksis.
Undersøgelsen forventes at udkomme i starten af 2024.
Undersøgelsens deltagere
Projektleder
Projektmedarbejdere
Om denne undersøgelse
Finansieret af
Uddannelses- og Forskningsministeriet