Risikojusteret erstatning i den primære sundhedssektor

Baggrund

Social ulighed inden for sundhed er et problem i de fleste lande, herunder også de skandinaviske lande. En mulig måde at mindske disse uligheder er gennem et risikojusteret betalingssystem til udbydere i den primære sundhedssektor som eksempelvis praktiserende læger, apoteker og plejehjem. Et risikojusteret betalingssystem betyder, at de behandlere, der har en høj andel patienter med lav socioøkonomisk status og større risiko for sundhedsproblemer, modtager en højere betaling. Betalingssystemerne har to formål. For det første er hensigten, at private udbydere i højere grad ser grund til at lokalisere sig i områder med mange patienter med lav socioøkonomisk status; for det andet skal systemerne give større mulighed for at give patienter med lav socioøkonomisk status mere og bedre pleje. Systemerne er afprøvet i Sverige, hvor de i løbet af de seneste 10 år er blevet indført i de fleste regioner. Desuden har tidligere forskning fra blandt andet forskere i VIVE vist tegn på, at det første formål er blevet opfyldt: et risikojusteret betalingssystem højner antallet af private udbydere i områder med lav socioøkonomisk status. Om systemerne skaber mere og bedre pleje til patienter med lav socioøkonomisk status er imidlertid endnu ukendt.

Formål

Formålet med projektet er at undersøge, om patienter med lav socioøkonomisk status får mere og bedre pleje, når regioner bruger et risikojusteret betalingssystem i den primære sundhedssektor. Undersøgelsens fokus vil desuden være, om denne type system kan være en måde at mindske social ulighed i sundhed. Da der findes meget lidt forskning omkring effekterne af risikojusterede betalingssystemer i den primære sundhedssektor, er resultaterne af interesse også for beslutningstagere og patienter i lande uden for Sverige.

Metoder

Projektet beror på indsamlet data om udbydere og betalingsvilkår samt plejeforbrug og patientinformation fra svenske registre. For at undersøge effekterne vil projektet benytte data fra perioden 2005 og frem; dette fordi risikojusterede betalingssystemer er blevet indført på forskellige tidspunkter i de svenske regioner. Rapporten bruger statistiske metoder for at analysere effekten af de risikojusterede betalingssystemer.

VIVEs andel i projektet

Undersøgelsen er en del af et større projekt mellem forskere fra Lunds Universitet og Göteborgs Universitet og VIVE.