Reform af kommunestrukturen i Norge

Baggrund

Den norske regering har igangsat en reformproces, der har til formål at øge størrelsen på de enkelte kommuner og herved også reducere det samlede antal af kommuner i landet. Et ekspertudvalg har anbefalet, at hver kommune bør have mindst 15.000–20.000 indbyggere for at sikre en god opgaveløsning.

I løbet af 2016 er alle kommuner i Norge forpligtet til at gennemføre et udrednings- og analysearbejde, der skal munde ud i en vurdering af, hvilke fordele og ulemper det vil have for kommunen at indgå i et eller flere sammenlægningsscenarier med nabokommuner. På den baggrund er det op til de lokale kommuner frivilligt at vurdere, om de vil lægges sammen og i givet fald med hvem. Herefter skal ’Fylkesmannen’ (statsrepræsentanten) i de enkelte ’fylker’ (amter) lave en samlet vurdering for fylket og komme med en indstilling til Stortinget (parlamentet) om sammenlægninger i fylket. Stortinget træffer endelig beslutning om, hvilke sammenlægninger der skal gennemføres.

Over årene 2018-2020 vil de besluttede kommunesammenlægninger i forskellige runder blive ført fra tegnebrættet og ud i praksis, og det kommunale landkort vil gradvist blive forandret. Hvor omfattende strukturændringerne ender med at blive, vides endnu ikke. Projektet løber i årene 2016-2019, og KORA følger reformprocessen på både nationalt og lokalt niveau.

Formål

Forskningsprojektet er en samling af forskningsindsatser, der som helhed har til formål at give viden om den betydning, som reformkontekst, reforminstrumenter og samspillet mellem interesser, ideologi, informationer og institutioner har for udfaldet af den norske strukturreform. Herunder viden om, hvor mange kommuner der slår sig sammen, hvem de slår sig sammen med, og hvorfor de vælger, som de gør.

KORA indgår i en række af projektets komparative delanalyser. Disse analyser sigter mod at etablere viden om kommunesammenlægningsreformer generelt ved at sammenligne strukturreformerne i Danmark, Norge og Finland. KORAs fokus er blandt andet på, hvilken betydning de nationale reformstrategier har for udfaldet af reformprocessen, og i hvilken udstrækning der sker ”pengeafbrænding” forud for sammenlægningerne i de kommuner, hvor denne proces ender med sammenlægning.

Metoder

Projektet benytter en mangfoldighed af såvel kvantitative som kvalitative metoder og data. Herunder for eksempel komparative landestudier, casestudier, dokumentstudier, spørgeskemaundersøgelser, interview samt registerdata om kommunernes strukturelle og økonomiske grundvilkår og økonomiske dispositioner i reformprocessen.

KORAs andel i projektet

KORA indgår i række af projektets delstudier med komparative analyser på tværs af Norge, Danmark og Finland. Projektets norske partnere har hovedansvaret for studierne af de lokale og nationale processer i Norge.