PRIME: Prioritering og personlig medicin i den danske velfærdsstat

Personlig medicin gør prioritering mere påtrængende. Hvordan trækkes grænsen?

De senere år er der sket en udvikling mod personlig medicin. Personlig medicin kaldes også for præcisionsmedicin eller skræddersyet medicin. Det er en tendens, som dækker over, at diagnostik og behandling tilpasses individuelle patientkarakteristika på baggrund af genetiske varianter eller andre biomarkører. Målet er at reducere risikoen for overbehandling ved at målrette behandling til de patienter, som har mest gavn af den, og at udvikle nye behandlinger, som kan påvirke genetiske årsager til sygdom.

De medicinske nybrud skaber imidlertid også nye udfordringer. Med listepriser på op til 14,5 mio. kr. for én behandling er indførelsen af nye genterapier i sundhedsvæsnet eksempelvis meget ressourcekrævende. Ser vi ind i en fremtid, hvor behandling bliver stadigt mere differentieret og omkostningstung, rejser det svære spørgsmål om, hvordan adgang til behandling skal prioriteres, og hvad vi forstår ved ligebehandling i en universel velfærdsstat.

Projektets formål

Ved hjælp af feltstudier på fire kliniske områder undersøger dette forskningsprojekt, hvordan økonomiske hensyn påvirker de grænsedragninger, som har betydning for patienters adgang til nye terapier. Vi undersøger også, hvilke implikationer disse grænsedragninger kan have for patienters og pårørendes oplevelser af marginalisering og fællesskab i den danske velfærdsstat.

Formålet med projektet er at skabe viden, som kan bidrage til en offentlig samtale om de økonomiske, sociale og etiske problemstillinger, som teknologiske nybrud bringer med sig. De prioriteringer, som ofte følger med medicinsk innovation, er ikke blot teknokratiske processer. De udtrykker også bestemte idéer om, hvad der er værdifuld behandling for hvem. I projektet stræber vi efter at udvikle begreber, som kan beskrive og danne grundlag for dialog om disse problemstillinger.

Læs mere om projektets organisering og dets delprojekter