PISA 2022

Baggrund

Hvert tredje år gennemfører samarbejdsorganisationen OECD (The Organisation for Economic Co-operation and Development) den internationale PISA-undersøgelse af skoleelevers faglige færdigheder i en lang række lande. Det er ottende gang, PISA-undersøgelsen gennemføres, og Danmark har været med alle gange.

Grundet den verdensomspændende pandemi med COVID-19 i 2020 er den runde af PISA, som var planlagt til at blive gennemført i 2021, imidlertid blevet udskudt med et år og bliver i stedet gennemført i 2022. PISA 2021 er derfor blevet til PISA 2022 og vil blive gennemført fire år efter seneste PISA-undersøgelse i 2018.

PISA tester de faglige færdigheder hos elever tæt på afslutningen af den undervisningspligtige periode. Det vil for PISA 2022 sige elever født i 2006. Eleverne testes i matematik, læsning og naturfag – og i 2022 for første gang i Danmark også i deres finansielle kompetencer, der omhandler elevernes færdigheder i at overføre deres finansielle viden i forhold til beslutninger om finansielle forhold såsom ved budgetlægning, og hvordan man agerer økonomisk fornuftigt.

I alt forventes cirka 88 lande og over en halv million elever på verdensplan at deltage i denne runde. I Danmark udtrækkes cirka 12.000 elever fordelt på 480 skoler til at deltage i testen.

Formål

Formålet med Danmarks deltagelse i PISA er at give et billede af, hvordan det står til med læringen i den danske skole og for de danske elever.

PISA giver stor viden om, hvor godt det danske skolevæsen forbereder eleverne på voksenlivet. Testene i PISA er designet til at give et billede af, hvordan eleverne behersker de grundlæggende fag, og hvor beredte de er på at møde virkelighedens situationer i det uddannelsessystem, arbejdsmarked og voksenliv, de er på vej ud i.

Undersøgelsen giver indsigt i, hvilke forhold der – både i og uden for skolen – har betydning for, hvor godt eleverne er klædt på til deres videre færd i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet. Den gør det også muligt at se udviklingen over tid.

Via internationale sammenligninger giver PISA endvidere et godt grundlag for at udpege, hvilke lande vi kan lade os inspirere af i forhold til udvikling af vores skolevæsen. Med deltagelse af op mod 88 lande i 2022 svarer det til, at over 90 procent af verdensøkonomien er repræsenteret i undersøgelsen.

Omvendt er der også facetter, hvor PISA ikke kan bruges. Undersøgelsen kan ikke bruges til at måle, hvordan den enkelte elev klarer sig, til at holde de danske skoler op mod hinanden eller til at vurdere, hvordan læringen udvikler sig på enkelte skoler eller i en kommune. Den kan heller ikke bruges som pædagogisk værktøj for den enkelte lærer eller skoleleder. PISA er således udarbejdet til at give en status for læringen på landsplan.

Metoder

Eleverne bliver i løbet af to timer testet i deres kompetencer inden for læsning, matematik, naturfag og finansielle kompetencer. I 2022 fokuserer undersøgelsen særligt på matematik. Testen er computerbaseret og interaktiv. Den består både af multiple-choice spørgsmål, semi-åbne spørgsmål og åbne spørgsmål.

Ikke alle elever besvarer de samme opgaver, og samlet set afdækkes dét, der svarer til over syv timers testmateriale. I Danmark trækkes cirka 12.000 15-årige elever fordelt på 480 skoler ud til testen. Det er udelukkende elever, der går på en skole eller uddannelsesinstitution, som deltager i testen.

I tillæg til testen besvarer eleverne spørgeskemaer om en række baggrundsforhold, for eksempel forældres opbakning til skolearbejdet og hjælp til lektier, ligesom der blandt andet spørges ind til oplevelser af undervisningen, relationen til deres lærer, motivation og interesse for fag og læring samt adgang til og anvendelse af it-udstyr.

Også elevernes skoleledere besvarer spørgeskemaer med baggrundsoplysninger om skolen. De bliver for eksempel spurgt om undervisningsressourcer, ledelse af skolen, herunder blandt andet lærernes faglige udvikling, brug af frivillige test, opmærksomhed på uro i klasserne mv.

Ved afrapporteringen sammenholdes testresultaterne med en række af baggrundsoplysningerne, hvilket blandt andet gør det muligt at afdække, om den sociale arv er stærkere eller svagere i Danmark sammenlignet med andre lande. Der udtrækkes særligt mange tosprogede elever i Danmark med henblik på at kunne få statistisk valide resultater på undergrupper.

VIVEs andel i projektet

VIVE varetager den samlede projektledelse af PISA 2022 for Danmark. Vibeke Tornhøj Christensen er National Projekt Manager, mens Hans Hummelgaard er formand for PISA-konsortiets bestyrelse. Derudover gennemfører VIVE en række analyser med udgangspunkt i testresultaterne og baggrundsoplysningerne og står for udarbejdelsen af den samlede danske rapport.

VIVE har stået i spidsen for det danske PISA-konsortium siden 2015. Konsortiet inkluderer også Danmarks Statistik, der har hovedansvaret for dataindsamlingen. VIA University College, University College Lillebælt og Københavns Professionshøjskole deltager med fageksperter.