Performance pay
Undersøgelsens deltagere:
I flere lande ses der i stigende grad en brug af præstationsaflønning til ansatte. Præstationsaflønning betyder, at ansatte får løn i form af fx akkord, bonusser eller lignende.
Der eksisterer omfattende litteratur på området, der viser, at præstationsaflønning kan være gavnligt for firmaer i form af højere produktivitet og for de ansatte i form af højere indkomster. Dog påpeger litteratur på området også, at præstationsaflønning er associeret med negative helbredsmæssige konsekvenser for de ansatte. Arbejdsrelateret helbredsproblemer, uanset om det er fysisk eller mentalt, kan have store menneskelige og økonomiske omkostninger. For det første for de berørte individer og deres familier, men også for arbejdsgivere og samfundet som helhed i form af produktivitet og tabt skat samt stigende sundhedsudgifter.
Formål
Formålet med litteraturstudiet er at fortage en systematisk indsamling af viden om effekten af præstationsaflønning på ansattes sundhed. Litteraturstudiet er særlig relevant for arbejdsgivere og beslutningstagere i afvejningen af fordele og ulemper ved at implementere præstationsaflønning på arbejdspladser.
Metoder
Undersøgelsen er et Campbell-review, hvor VIVE systematisk og metodisk afdækker, hvad der findes af publiceret international viden på området. Forventningen er, at man på baggrund af de indsamlede studier kan foretage metaanalyser. Vi vil endvidere undersøge, hvordan den eventuelle effekt vil variere afhængigt af karakteristika ved arbejdstagere og -givere og typen af præstationsløn.
Reviewet forventes at udkomme i slutningen af 2023 eller i starten af 2024.
Undersøgelsens deltagere
Projektleder
Projektmedarbejdere