Lasting impact of large-scale science education initiatives
Undersøgelsens deltagere:
- Dagtilbud, skole og uddannelse
- Ledelse og implementering Dagtilbud, skole og uddannelse, Ledelse og implementering
TrygFondens Børneforskningscenter og VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd har fået bevilliget knap 8 mio. kroner i forskningsmidler fra Novo Nordisk Fondens pulje, kaldet LIFE Research Initiative.
LIFE Research Initiative skal i dette projekt undersøge, om de indsatser, som LIFE Fonden skaber med deres undersøgelsesbaserede undervisningsforløb til folkeskolen, forankres og fører til varige forbedringer hos eleverne. Forløbene er naturfaglige og bygger på undersøgelsesbaseret naturfaglig undervisning, og de findes i en række forskellige udgaver til forskellige klassetrin. Forskningsprojektet er støttet af Novo Nordisk Fonden og er et strategisk samarbejde med LIFE Fonden.
Baggrund
Mange indsatser i grundskolen og uddannelserne generelt bliver ikke tilstrækkeligt forankrede i praksis og opnår derfor ikke den ønskede effekt. Forskning viser, at eleverne ofte mister viden og interesser for emner, de er blevet undervist i, og at det er svært at fastholde læring over tid. Omvendt er der også eksempler på, at læring fra skoletiden hænger ved hos eleverne over meget lang tid. Det gælder også for naturfaglige indsatser for eleverne i folkeskolen.
Formål
Formålet med forskningsprojektet er at blive klogere på, hvilke indsatser der øger elevers interesse og motivation for naturfag, og hvordan de kan understøttes, så læringen fra dem hænger ved over længere tid.
VIVE indgår i et samarbejde med Aarhus Universitet og Trygfondens Børneforskningscenter for at undersøge disse spørgsmål. Projektet er samtidig karakteriseret ved at være et strategisk samarbejde med LIFE Fonden. Det betyder, at indsatserne skal aftales og implementeres sammen med LIFE Fonden i et løbende samarbejde, hvor vi sammen bliver klogere undervejs og beslutter nye indsatser og undersøgelser, som svarer på nye spørgsmål, og som passer ind i praksis.
Metoder
Undersøgelserne vil i udstrakt grad benytte sig af lodtrækningsforsøg som metode til at afdække problemstillingen, men der vil også blive trukket på kvalitative metoder og registerdata undervejs.
Undersøgelsens deltagere
Projektleder
Projektmedarbejdere
Om denne undersøgelse
Finansieret af
LIFE Research InitiativeSamarbejdspartnere
Aarhus Universitet og Trygfondens Børneforskningscenter