Kvalitetsundersøgelse af dagtilbud
Undersøgelsens deltagere:
- Ledelse og implementering
- Dagtilbud, skole og uddannelse Ledelse og implementering, Dagtilbud, skole og uddannelse
Undersøgelsen sker på opdrag af Børne- og Undervisningsministeriet efter inddragelse af parterne på dagtilbudsområdet, hvor indholdet i kvalitetsundersøgelsen er blevet drøftet. Undersøgelsen gennemføres af VIVE i samarbejde med Danmarks Evalueringsinstitut (EVA).
Undersøgelsen igangsættes på baggrund af aftalerne mellem regeringen og KL om kommunernes økonomi for 2022 og 2023. Forud for igangsættelsen af undersøgelsen har VIVE og EVA lavet et omfattende forarbejde, der har dannet grundlag for beslutning om tilrettelæggelse af kvalitetsundersøgelsen.
Formål
Formålet med undersøgelsen er at tilvejebringe viden om pædagogisk praksis i kommunale dagtilbud, herunder om de bagvedliggende pædagogiske intentioner hos det pædagogiske personale. Derudover skal undersøgelsen tilvejebringe viden om forskellige dimensioner af de strukturelle rammer for kommunale dagtilbud. I forbindelse med undersøgelsen gennemføres endvidere analyser af sammenhængen mellem pædagogisk praksis og rammerne for kommunale dagtilbud.
Metoder
Undersøgelsen vil omfatte en repræsentativ stikprøve af kommunale dagtilbud og vil blandt andet undersøge dagtilbuddenes rammer og læringsmiljø.
Undersøgelsen af pædagogisk praksis foretages med afsæt i observationer med observationsredskabet KIDS samt interviews med udvalgt pædagogisk personale. Der indsamles data om børn og personale i de udvalgte dagtilbud samt om dagtilbuddenes rammer fra kommunale forvaltninger samt dagtilbud.
Undersøgelsen bliver todelt, så den i efteråret 2022 undersøger dagtilbud for de 0-2-årige børn, mens den i efteråret 2023 undersøger dagtilbud for de 3-5-årige børn.
VIVEs andel i projektet
VIVE gennemfører undersøgelsen i samarbejde med Danmarks Evalueringsinstitut (EVA). Dansk Psykologisk Forlag står for at gennemføre observationer af pædagogisk praksis med redskabet KIDS.
Undersøgelsens deltagere
Projektleder
Projektmedarbejdere
Om denne undersøgelse
Finansieret af
Børne- og UndervisningsministerietSamarbejdspartnere
Danmarks Evalueringsinstitut (EVA)