Krisestyring i nordiske kommuner under corona-krisen
Undersøgelsens deltagere:
- Ledelse og implementering
- Økonomi og styring
- Sundhed Ledelse og implementering, Økonomi og styring, Sundhed
De nordiske lande blev som mange andre lande i starten af 2020 ramt af covid-19-pandemien. Dette krævede, at landene på kort tid udviklede en ny og hidtil ukendt form for krisestyring såvel i stat, regioner og kommuner som i organiseringen af samspillet mellem stat, regioner og kommuner.
Landene greb krisestyringen meget forskelligt an, blandt andet med hensyn til, hvilken rolle og autonomi kommunerne har haft. I Sverige har der for eksempel generelt været færre statslige restriktioner, mens kommunerne i Norge har haft væsentlig større autonomi i forhold at beslutte og implementere restriktioner på lokalt niveau, end det har været tilfældet for de danske kommuner.
Formål
Formålet med projektet er at undersøge og sammenligne organisering og styring af covid-19-krisen i de nordiske lande. Både internt i kommunerne og i kommune-stat-forholdet. Sammen med universiteter i Norge, Sverige, Finland, Island, Grønland og Færøerne analyserer VIVE desuden, hvordan pandemien er forløbet på tværs af lande og kommuner med hensyn til smitte, indlæggelser, dødsfald og vaccinationsgrader.
Metoder
Undersøgelsen baseres på data fra spørgeskemaer og interviews med nøglepersoner fra de kommunale kriseberedskaber og velfærdsforvaltninger i alle de nordiske lande. Desuden indgår registerdata på kommuneniveau om smittespredning, vaccinationer og covid-19-relaterede dødsfald. Ud over Danmark indgår Norge, Sverige, Finland, Island, Grønland og Færøerne i projektet.
VIVEs andel i projektet
VIVE er ansvarlig for den danske del af projektet og for at koordinere viden om organiseringen og håndteringen af covid-19-indsatsen i Danmark med den tilsvarende viden fra de øvrige nordiske lande.
Få mere viden
Læs mere om projektet her
Undersøgelsens deltagere
Projektleder
Projektmedarbejdere
Om denne undersøgelse
Finansieret af
Det norske forskningsrådSamarbejdspartnere
Universiteter i Norge, Sverige, Finland, Island, Grønland og Færøerne