Hvordan kan man øge udsatte gruppers deltagelse på arbejdsmarkedet i de nordiske lande?

Mange mennesker i de nordiske lande rammes af arbejdsløshed, langtidsarbejdsløshed, fattigdom eller social eksklusion. Ifølge Eurostats kriterier var cirka 4,5 millioner mennesker i Norden i 2020 i risiko for at leve i fattigdom eller med social eksklusion – for manges vedkommende på grund af ledighed eller en meget lav grad af beskæftigelse. Det svarer til 17 procent af de nordiske landes befolkning, og den andel er stort set uforandret siden 2016. For EU's 27 medlemslande er den tilsvarende gennemsnitlige andel 21 procent i 2020.

Andelen af personer med risiko for at leve i fattigdom og med social eksklusion er altså lavere i de nordiske lande end i EU. Alligevel peger tallet på, at det er vigtigt, at de nordiske landes beskæftigelses- og socialpolitik er så effektiv som muligt – ikke mindst i forhold til udsatte grupper, der har en høj risiko for ledighed, social eksklusion og lav deltagelse på arbejdsmarkedet. 

Typisk inddeles udsatte borgere efter demografiske eller helbredsmæssige karakteristika – og ofte i fire brede grupper: unge, seniorer, immigranter og personer med langvarige helbredsproblemer eller handicap. Denne opdeling har imidlertid en tendens til at tilsløre, at individer typisk er vidt forskellige inden for hver af disse grupper.

Det er problematisk, fordi beskæftigelsespolitik, socialpolitik og andre typer politik, som har til formål at bekæmpe fattigdom og social eksklusion, ofte retter sig bredt mod hver af disse grupper. Dermed risikerer disse politikker at gavne nogle individer inden for disse grupper, men ikke andre. Ligeledes vil der være tiltag eller programmer, som i dag kun anvendes til én gruppe, og som individer fra en anden gruppe kunne få gavn af.

Formål

Forskningsprojektet har fokus på, hvordan man styrker udsatte gruppers tilknytning til arbejdsmarkedet i de nordiske lande. Det sker ved at analysere barrierer for beskæftigelse på tværs af individernes tilhørsforhold til bestemte grupper.

Formålet er at få en bedre forståelse af disse barrierer – en forståelse, som også er relevant i forhold til at udvikle nye politiske tiltag og indsatser, som er bedre til at imødegå barriererne. Samlet skal projektet:

• give et overblik over, hvor mange der er ekskluderet eller i risiko for eksklusion fra arbejdsmarkedet i de nordiske lande
• øge vores viden om, hvilke barrerier der er for deltagelse på arbejdsmarkedet i de nordiske lande
• øge vores viden om, hvilke beskæftigelsespolitiske indsatser der anvendes i de nordiske lande for at fremme udsatte gruppers deltagelse på arbejdsmarkedet
• kaste mere lys over, hvilke indsatser der virker i forhold til at øge udsatte gruppers deltagelse på arbejdsmarkedet.

Metoder

Metodisk bygger forskningsprojektet videre på en ny tilgang til at analysere de barrierer for beskæftigelse, som individer i de udsatte grupper står over for. Det er en tilgang, som OECD de senere år har udviklet til bedre at forstå udsatte gruppers eksklusion fra arbejdsmarkedet. Tilgangen bruger metoden ’latent klasseanalyse’ (LCA) til på tværs af gruppetilhørsforhold at analysere karakteren af de barrierer, som udsatte grupper står overfor. Analysen kan for eksempel vise, om barriererne er sammensat af flere separate problemer, eksempelvis helbredsproblemer, mangel på uddannelse, manglende økonomiske incitamenter og manglende rummelighed på arbejdspladserne.

Hvad angår data, anvender forskningsprojektet en kombination af litteraturstudier, analyser på data fra tværnationale spørgeskemaundersøgelser og kvalitative interviews. De tværnationale spørgeskemaundersøgelser vil primært være EU's spørgeskemaundersøgelse om indkomst og levevilkår (EU-SILC) og EU's arbejdskraftundersøgelse (LFS).

Organisering

Forskningsprojektet gennemføres af HBS Economics og VIVE (begge fra Danmark) samt tilknyttede landeeksperter fra Finland, Island, Norge og Sverige. Projektledelsen varetages af HBS Economics. Et team bestående af konsulenter fra HBS Economics og forskere fra VIVE gennemfører hovedparten af analysearbejdet, herunder litteraturreviews, latent klasseanalyse (LCA) og kortlægning af politikinstrumenter.

Landeeksperterne fra Finland, Island, Norge og Sverige er tilknyttet henholdsvis det finske Institut for Helbred og Velfærd i Helsinki (THL), Reykjavik Universitet, Universitetet i Bergen og Stockholms Universitet. Landeeksperterne skal sikre, at projektets delopgaver og analyseresultater afdækker relevante emner og problemstillinger i hver deres respektive land. De skal også sikre, at projektets anbefalinger tager hensyn til specifikke nationale forhold, er relevante og kan implementeres.