Hvordan har de seneste års udvikling formet den nordiske ældrepleje?
Undersøgelsens deltagere:
- Ældre
- Arbejdsmarked
- Ledelse og implementering
- Økonomi og styring
- Socialområdet Ældre, Arbejdsmarked, Ledelse og implementering, Økonomi og styring, Socialområdet
Både danske og norske kommuner oplever, at den befolkningsmæssige udvikling med flere ældre og kronisk syge lægger et stigende pres på deres ressourcer.
Indførelsen af hverdagsrehabilitering og aktiverende tilgange i ældreplejen er nogle af de redskaber, begge lande har taget i brug for at imødekomme denne udvikling – og for at støtte ældre i at leve så aktivt og selvstændigt et liv som muligt ud fra tanken om, at det øger livskvaliteten.
Samtidig oplever kommunerne nye tilgange til styring, hvor de ofte kritiserede New Public Management-tilgange med eksempelvis minut-tyranni og detailstyring i skiftende grad bliver suppleret med mere tillidsbaserede former for styring og samarbejde på tværs af sektorer i og uden for det kommunale system, for eksempel i forhold til frivillighedsområdet og private leverandører af hjemmepleje.
På trods af, at danske og norske kommuner har mange fælles træk, er der også forskelle. I danske kommuner har hverdagsrehabilitering været en fast bestanddel af hjemmeplejen det seneste årti, mens norske kommuner først i de senere år – og med stærk inspiration fra Danmark – er begyndt at implementere rehabiliteringen. Og mens markedsgørelse – ikke mindst brugen af private leverandører af hjemmepleje – ligeledes har været en fast bestanddel af den danske ældrepleje i lang tid, har norske kommuner været mindre villige til at konkurrenceudsætte ældreområdet.
Formål
Undersøgelser af ældreplejen plejer fortrinsvis at fokusere på en eller flere kommuner, men der er hidtil ikke foretaget dybdegående komparative undersøgelser af hjemmeplejen, herunder hverdagsrehabilitering, på tværs af lande.
I dette kvalitative ph.d.-projekt fokuseres der på, hvordan organisering, forståelser og praksis på de kommunale ældreområder udspiller sig i fire norske og danske kommuner, der på forskellig vis præges af gamle og nye styringstendenser, forskellige grader af markedsgørelse og en lang række andre forhold af betydning for praksis.
Ph.d.-projektet er del af et større norsk-dansk forskningsprojekt, ’Creating Integrated Person-centered Care in Different Settings’ (CONTEXT). På baggrund af omfattende case-studier i Norge og Danmark er det primære mål for CONTEXT at undersøge, hvordan kommunale idealer om personcentreret ældrepleje formes i og af praksis i forskellige kontekster.
Metoder
Projektet trækker på empiri, som er indsamlet som led i forskningsprojektet CONTEXT i 2018-2019. Her har vi anvendt en ny metodologi i international omsorgsforskning, Rapid Site-Switching Ethnography. Det er en team-baseret form for etnografi, som er kendetegnet ved korte feltbesøg, men en høj grad af intensitet i dataindsamling og dataanalyse.
I CONTEXT-projektet gennemførte ti danske og norske forskere sammen en uges feltstudier i hver af de fire danske og norske kommuner. Foruden interview og observationer under feltstudierne blev der gennemført omfattende dokument- og litteraturstudier. I alt er der gennemført over 170 interview med ledere og medarbejdere i ældreplejen samt med ældre.
Undersøgelsens deltagere
Projektleder
Om denne undersøgelse
Finansieret af
Oslo Metropolitan University og VIVE