Hvilken effekt har hyppigheden af test på skoleelevers præstation?

I de seneste år har der været et øget politisk fokus på at evaluere skoleelevers læring. Det har blandt andet medført flere nationale og internationale test som PISA-undersøgelsen. Samtidig er der inden for både politik og forskning debat om effekten af test på uddannelsesområdet, og hvor mange tests der er passende.

På den ene side af debatten er et ønske om at monitorere elevernes læring og en forventning om, at test kan forbedre elevernes præstation og læring. Desuden menes hyppige test at kunne forbedre elevernes læring, da testresultaterne giver lærerne information om elevernes styrker og svagheder. Samtidig har øvelsestest, såkaldte formative test, potentiale til at øge elevernes hukommelsesevne og derigennem læring.

På den anden side af debatten ses en bekymring for negative konsekvenser ved test i skolen. Bekymringerne går på øget eksamensangst hos eleverne, og at testene tager tid fra anden undervisning. Det er særligt summative test – fx test, der evaluerer, hvor meget eleverne har lært ved afslutningen af et forløb – der kædes sammen med eksamensangst. 

Formål

Formålet med litteraturstudiet er at foretage en systematisk indsamling af viden om, hvordan ændringer i hyppigheden af test i skolen påvirker elevernes præstation i grundskolen og gymnasiet. Vi vil også undersøge, om ændringer i testfrekvensen har en effekt på eksamensangst hos eleverne. Litteraturstudiet er særlig relevant for lærere og politikere inden for uddannelsesområdet som vejledning til en optimal testfrekvens i grundskolen og gymnasiet.

Metode

Undersøgelsen er et Campbell-review, hvor VIVE systematisk og metodisk afdækker, hvilken publiceret, international viden der findes på området. Forventningen er, at man på baggrund af de indsamlede studier kan foretage meta-analyser. Yderligere vil vi undersøge, om eventuelle effekter varierer afhængigt af skolefag, alder/klassetrin, typen af test og interventionens længde.