Hvilken effekt har gruppeindsatser i socialpsykiatrien?
Undersøgelsens deltagere:
- Karl Fritjof Krassel
- Nina Thorup Dalgaard
- Nina Thorup Dalgaard
- Maya Christiane Flensborg Jensen
- Sundhed Sundhed
Voksne med psykisk sygdom udgør en særlig sårbar og behandlingskrævende gruppe. De har øget risiko for flere lidelser på samme tid (komorbiditet). Lidelser, der ofte optræder samtidig, tæller misbrug, selvskadende adfærd, kriminalitet, hjemløshed, langtidsledighed, fattigdom, social isolation og marginalisering.
Der findes en lang række behandlingstilbud for psykisk syge voksne med komorbiditet, men de er ofte både dyre og har begrænset effekt. Desuden er behandling af komorbide tilstande i den vestlige verden flyttet fra hospitalspsykiatrien til socialpsykiatrien. I det lys er der stigende efterspørgsel efter effektive og økonomiske behandlingstilbud. Her har gruppebaserede indsatser den fordel, at det er muligt at behandle mange patienter på samme tid og derved holde omkostningerne nede.
Formål
Formålet med projektet er at foretage en systematisk indsamling af viden om effekter af gruppebaserede indsatser i socialpsykiatrien rettet mod psykisk syge voksne med komorbide lidelser. Projektet fokuserer på gruppebaserede tilbud og indsatser for voksne med psykisk sygdom i socialpsykiatrien. Det kan blandt andet være gruppeindsatser for hjælp ud af hjemløshed, social isolation eller et misbrug.
Projektet samler og systematiserer viden på området til gavn for praktikere i socialpsykiatrien. Et selvstændigt formål med projektet er desuden, at viden herfra kan bruges i Den Socialøkonomiske Investeringsmodel (SØM), som VIVE har udviklet til Socialstyrelsen.
Metoder
Undersøgelsen er et Campbell-review, hvor VIVE systematisk og metodisk afdækker, hvad der findes af publiceret, international viden på området. Forventningen er, at der på baggrund af de indsamlede studier vil kunne foretages hhv. meta- og confounder-analyser.
Undersøgelsens deltagere
Projektledere
Karl Fritjof KrasselNina Thorup DalgaardProjektmedarbejdere