Helbred, trivsel og arbejdsmarkedsdeltagelse blandt pårørende til ældre familiemedlemmer
Undersøgelsens deltagere:
- Ældre Ældre
Forskning fra udlandet viser, at det kan have negative konsekvenser for menneskers helbred, trivsel og arbejdsmarkedsdeltagelse, når de som pårørende udfører uformelt omsorgsarbejde som eksempelvis indkøb, rengøring eller personlig pleje for deres ældre familiemedlemmer. Flere studier peger desuden på, at især de pårørende, som i forvejen risikerer at være økonomisk og helbredsmæssigt udsatte (for eksemmpel ufaglærte, kvinder og etniske minoriteter), oplever sådanne negative konsekvenser. Der er derfor risiko for, at uformelt omsorgsarbejde forstærker eksisterende uligheder.
I Danmark har kommunerne det primære ansvar for at levere pleje til og omsorg for svækkede ældre borgere. Mange kommuner er imidlertid under pres af en tiltagende aldrende befolkning og rekrutteringsudfordringer i ældreplejen. Dette har medført, at stadig flere af de ældre oplever, at de ikke får den hjælp fra kommunen, som de har behov for. Det er derfor sandsynligt, at pårørende i stigende grad er trådt til for at sikre, at deres ældre familiemedlemmer får den nødvendige hjælp. Der mangler dog generelt viden om pårørendes uformelle omsorgsarbejde i Danmark og udviklingen heri over tid.
Hvad er pårørendes roller i omsorgsarbejdet?
Dette projekt har til formål at undersøge pårørendes roller og omsorgsarbejde og udviklingen deri over de seneste 25 år. Projektet undersøger, hvem de pårørende er, hvilke opgaver de løser, hvilke konsekvenser uformelt omsorgsarbejde har for deres arbejdsmarkedsdeltagelse, helbred og trivsel, samt hvilken hjælp og støtte, de har brug for. Projektet undersøger derudover, om der er grupper af pårørende, som er særligt udsatte.
Såvel kommuner som interesseorganisationer arbejder med at støtte pårørende. Men kommunale indsatser har primært fokus på at understøtte samarbejdet mellem den pårørende og hjemmeplejen, mens understøttelse af den pårørendes trivsel og helbred spiller en mindre rolle. Derudover er pårørende voksne børn ofte så godt som usynlige for hjemmeplejen, fordi de typisk ikke bor i den ældres hjem. De interesseorganisationer, der tilbyder støtte til pårørende, har generelt fokus på pårørende til borgere med særlige diagnoser og ikke den brede gruppe af pårørende til ældre forældre. Projektet vil derfor udarbejde anbefalinger til, hvordan kommuner og interesseorganisationer kan opspore og understøtte udsatte pårørende til ældre forældre – uanset forælderens diagnose og med udgangspunkt i den pårørendes ønsker og behov.
Metoder
Projektet består af henholdsvis en kvantitativ og en kvalitativ del:
Den kvantitative del baserer sig primært på data fra Ældredatabasen – en forløbsundersøgelse gennemført blandt ældre danskere hvert femte år i perioden 1997-2022, der omfatter cirka 22.000 personer. Vi kobler Ældredatabasen til registerdata fra blandt andet Danmarks Statistik. Vi undersøger, hvordan pårørendes uformelle omsorgsarbejde for ældre familiemedlemmer har udviklet sig siden 1997, samt hvilke konsekvenser dette arbejde har for deres arbejdsmarkedsdeltagelse, helbred og trivsel. For at undersøge den kausale effekt af uformelt omsorgsarbejde anvender vi statistiske metoder særligt egnede til kausal analyse (fixed effects og instrumentvariable).
Den kvalitative del består af en dybdegående etnografisk undersøgelse og to brugerinddragende workshops. Formålet er at opnå en erfaringsnær forståelse af, hvad uformelt omsorgsarbejde betyder for de pårørende afhængigt af blandt andet deres køn og socioøkonomiske baggrund. Mere konkret undersøger vi, hvordan 20-30 voksne børn praktiserer, oplever og forhandler deres omsorgsopgaver og omsorgsansvar i relation til forælderen, andre familiemedlemmer og kommunale aktører, hvilke opgaver de oplever som særligt belastende, samt hvordan omsorgsarbejdet påvirker deres arbejdsmarkedsdeltagelse, sundhed, sociale relationer og trivsel. Dataindsamlingen kombinerer semistrukturerede interview med etnografiske objektfokuserede metoder såsom ’omsorgsskemaer’ og fotodokumentation, som bidrager til at synliggøre omsorgspraksisser og facilitere samtaler.
Undersøgelsens deltagere
Projektleder
Projektmedarbejdere
Om denne undersøgelse
Finansieret af
TrygFonden