Forskningsprojekt undersøger faglig ledelse i fritidstilbud
Undersøgelsens deltagere:
- Dagtilbud, skole og uddannelse
- Børn, unge og familie Dagtilbud, skole og uddannelse, Børn, unge og familie
Længere skoledage, færre ressourcer og et større fokus på kvalitet kan presse fritidsinstitutionerne. Samtidig oplever mange pædagoger at mangle faglig ledelse tæt på deres pædagogiske praksis.
Antallet af ledere med en pædagogisk baggrund i fritidsinstitutioner er faldende, og der er færre ledere pr. medarbejder. Det kan betyde, at der er længere fra den enkelte pædagog til lederen. Pædagogerne kan derfor stå i et vakuum, hvor ingen tager ansvaret for deres faglige udvikling.
VIVE-forskere bidrager med ny viden om faglige ledelse i fritidsinstitutioner. Vi undersøger, hvorvidt faglig ledelse kan styrke pædagogernes motivation og faglighed samt den faglige kvalitet i fritidstilbud.
Viden fra undersøgelsen kan bidrage til arbejdet med at sikre, at der er stærk pædagogisk faglighed og høj kvalitet i fritidsinstitutioner.
Metoder
Undersøgelsesdesignet kombinerer en kvalitativ og kvantitativ dataindsamling for systematisk både at kunne sammenlige forskellige former for faglig ledelse og organisationsformer og for at give et indgående billede af, hvordan man kan understøtte pædagogernes motivation, faglige udvikling samt den faglige kvalitet i fritidstilbud.
Den primære dataindsamling sker ved en spørgeskemaundersøgelse, som er udsendt til samtlige ledere og medarbejdere på fritidsområdet i 23 kommuner, og en interviewundersøgelse med ledere og pædagoger i 10 fritidstilbud.
VIVEs andel i projektet
Forskningsprojektet er er finansieret af BUPL.
Undersøgelsens deltagere
Projektleder
Projektmedarbejdere
Om denne undersøgelse
Finansieret af
Børne- og UngdomsPædagogernes Landsforbund (BUPL)