Følgeevaluering af ’Fremtidens Diabetesambulatorium’
Undersøgelsens deltagere:
- Sundhed
- Ledelse og implementering Sundhed, Ledelse og implementering
Steno Diabetescenter Sjælland har taget initiativ til en omfattende reorganisering af den ambulante indsats i regionen. Nye digitale værktøjer, individualiseret behandling og en mere fleksibel arbejdsplads skal understøtte gode arbejdsforhold for de ansatte og samtidig sikre, at de patienter med størst behov får mest støtte.
Formål
VIVE skal følge udviklingen af Fremtidens Diabetesambulatorium fra start til slut for at opbygge et stærkt vidensgrundlag for udviklingen af de nye organisatoriske og teknologiske løsninger, samt kvalificere det fremadrettede arbejde med at udbrede og fastholde de løsninger der udvikles.
Evalueringen har tre fokusområder:
- målsætningerne om høj kvalitet i behandlingen på diabetesambulatorierne
- hvorvidt de deltagende ambulatorier er fagligt attraktive arbejdspladser, som støtter rekruttering og fastholdelse
- omlægningen til individualiserede patientforløb.
En aktivitets- og målgruppeopgørelse skal desuden beskrive målgruppen af patienter og bidrage til ny viden om, hvordan de implementerede forandringer har betydning for relevante fagpersoner og patienternes kontakter til ambulatorierne.
Metoder
Evalueringen vil være baseret på interview og observation af fagprofessionelle og patienter, samt kvantitative data fra survey og aktivitetsopgørelser. Den kvalitative dataindsamling har to overordnede fokusområder; henholdsvis arbejdet og oplevelserne med reorganiseringen af diabetesambulatorierne samt patienter og pårørende oplevelser.
Førstnævnte er tilrettelagt med henblik på at følge de forandringsprocesser ved empiriske nedslag, der gennemføres cirka hver sjette måned. Den anden del af det kvalitative dataindsamlingsarbejde fokuserer på implementeringen af nye typer af patientforløb og følger derfor patienterne og deres pårørende tæt igennem disse gennem observation og interviews.
Den kvantitative data kommer blandt andet fra en elektronisk spørgeskemaundersøgelse. Spørgeskemaet sendes til ansatte i ambulatorierne med det formål at opnå bred viden om de ansattes oplevelser og vurderinger af de nye forandringer.
Undersøgelsens deltagere
Projektleder
Projektmedarbejdere
Om denne undersøgelse
Finansieret af
Steno Diabetescenter Sjælland