Fællesskaber på tværs

Fællesskaber blandt gymnasieelever er et emne, der optager mange forskellige aktører: Politikere bekymrer sig om at elever med etnisk minoritetsbaggrund samler sig på bestemte gymnasier og bestemte studieretninger. Gymnasieledelserne skal balancere politiske hensyn over for ønsket om at skabe inkluderende uddannelsesmiljøer, som er attraktive for et bredt udsnit af elever og deres forældre. Majoritetselever og -forældre kan bekymre sig om, hvorvidt gymnasiet leverer den velkendte faglige og sociale ramme, når vilkårene tilpasses en ny elevgruppe, og de kan være usikre og utrygge ved eventuelle forandringer. For minoritetseleverne kan gymnasiernes traditioner og sociale aktiviteter være svære at deltage i, og den alkoholkultur, som er en næsten uomgængelig del af sociale aktiviteter, kan ekskludere de minoritetsunge, der af kulturelle og religiøse årsager er afholdende. I undervisningen kan skillelinjer blive aktualiseret, og nogle lærere oplever, at det kan være svært at fastholde en fri og åben debat samt et trygt og inkluderende læringsmiljø.

Formål

Projektets formål er at undersøge og styrke mulige veje til fællesskaber for alle unge på tværs af deres forskelligartede baggrunde. Udfordringen er på en gang simpel og kompleks: I nogle situationer vil de unge givetvis uproblematisk indgå i ligeværdige interaktioner, mens det i andre situationer bliver tydeligt, at deres samvær eller mangel på samme afspejler deres ulige viden, vilkår, status og præferencer. Projektets ambition er – ud over at støtte udviklingen af fællesskaber på tværs på de involverede gymnasier – også at formidle viden fra projektet til alle gymnasier i Danmark.

Projektet involverer tre samarbejdspartnere: Dialog på Tværs (DpT), en civilsamfundsorganisation, der arbejder bredt med dialog mellem etniske grupper, en forskergruppe tilknyttet Aarhus Universitet og VIVE samt en gruppe af aarhusianske gymnasier (Statsgymnasiet, Risskov Gymnasium, Aarhus Gymnasium og Aarhus Katedralskole).

Gymnasierne har alle, i kraft af en lokal fordelingsaftale, gjort sig erfaringer med blandede elevgrupper. Projektets udviklingsdel vil styrke de unges fællesskaber på tværs via en række aktiviteter, der planlægges og faciliteres af DpT, men udvikles i et samarbejde mellem DpT, gymnasierne og forskergruppen. Projektets forskningsdel, der varetages af AU og VIVE, bidrager med ny viden om de potentialer, der er for fællesskaber på tværs i gymnasierne, og hvordan disse hænger sammen med følelser, familie, gymnasiekultur og undervisning.

Projektet er finansieret af Velux Fonden

Metoder

I projektets forskningsdel undersøger vi et bestemt fænomen, som vi kalder ”kollektiver af samhørighed” (KaS). Vi definerer KaS som grupper af mennesker, der oplever en positiv følelsesmæssig forbindelse med hinanden (fx i form af identifikation, forståelse, sammenhold eller solidaritet knyttet til gruppen).

For at undersøge hvilke skel, der er relevante for gymnasieunges KaS, anlægger vi en intersektionel tilgang. Her er udgangspunktet, at sociale differentieringsformer som fx køn, klasse og etnicitet påvirker hinanden og er gensidigt konstituerende. Intersektionalitet fokuserer traditionelt på social ulighed, men ligesom sociale differentieringsformer kan forstærke hinanden og skabe ulighed, kan de også udligne hinanden dermed skabe mere lighed.

Vi fokuserer desuden på hverdagens ”ikke-begivenheder”, som rummer potentiale for oplevelser af dyb lighed. Ikke-begivenheder kan ses som situationer, hvor forskelligheder håndteres smidigt på baggrund af en naturlig nysgerrighed og interesse for hinanden. Vi benytter således tilgange, der kan fange kompleksiteten og potentialerne i et samfund, hvor vi hver især har mange tilhørsforhold.