Evaluering af fritidsjob i Esbjerg
Undersøgelsens deltagere:
- Vibeke Jakobsen
- Mette Lunde Christensen
- Helle Bendix Kleif
- Anders Winkler
- Arbejdsmarked
- Ledelse og implementering
- Socialområdet
- Børn, unge og familie
- Dagtilbud, skole og uddannelse Arbejdsmarked, Ledelse og implementering, Socialområdet, Børn, unge og familie, Dagtilbud, skole og uddannelse
Udsatte unge har ofte svære forudsætninger for at få en uddannelse og komme ind på arbejdsmarkedet. Det kan have store omkostninger, både for den enkelte og for samfundet.
Esbjerg Kommune har væsentlige udfordringer i forhold til unge, der ikke kommer i gang med en ungdomsuddannelse, og ikke er selvforsørgende i voksenlivet. De seneste data viser, at 7,1 procent af Esbjerg Kommunes unge i alderen 18-24 år er uden tilknytning til uddannelse eller arbejdsmarkedet i 2018.
Derfor samarbejder Esbjerg Kommune og erhvervslivet i Esbjerg om en fritidsjobindsats. Den er rettet mod 16-18-årige, der hverken er i gang med en uddannelse eller et arbejde, og elever på udvalgte folkeskoler.
Allerede fra 8. klasse skal der bygges bro mellem de unge og virksomhederne, Målet er på kort sigt, at de unge opnår en tidlig erhvervserfaring ved at få et fritidsjob, og på lang sigt, at flere unge får en uddannelse og kommer ind på arbejdsmarkedet.
Projektet har tre hovedaktiviteter:
- Etablering af virksomhedsnetværk og flere og nye former for fritidsjob.
- Fritidsjobkonsulent på skolerne – Erhvervsrettede aktiviteter i skoletiden for de socialt udsatte elever fra 8.-9. klasse:
- Gruppeforløbet ”Parat til job og uddannelse”
- En håndholdt fritidsjobindsats
- En håndholdt fritidsjobindsats for de 16-18-årige – Gruppeforløbet ”Klar til job”.
Formål
Der er tre overordnede formål med evalueringen: Den skal afdække virkninger af fritidsjobsindsatsen, hvordan virkningerne opnås, samt hvad indsatsen koster/indsatsomkostningerne.
Evalueringen er således delt ind i tre dele:
- En virkningsevaluering – hvilke virkninger har indsatsen?
- En implementeringsevaluering – hvordan virker indsatsen?
- En vurdering af omkostninger af indsatsen – hvad koster indsatsen?
Metoder
Ved hjælp af kvantitative metoder vil evalueringen afdække, hvilke virkninger indsatsen har, og hvad den koster. Unge i fritidsjobsindsatsen registreres, således at vi kan koble registerdata på fra Danmarks Statistik samt forløbsdata fra Esbjerg Kommune om skole, uddannelse og beskæftigelse. Derudover gennemfører vi elektroniske surveys, hvor unge i indsatsen rapporterer deres aktuelle situation og oplevelser af den.
For at afdække, hvordan indsatsen virker, gennemfører vi kvalitative interview med deltagere, fritidsjobskonsulenter, virksomheder og øvrige aktører i indsatsen.
Undersøgelsens deltagere
Projektleder
Projektmedarbejdere
Om denne undersøgelse
Finansieret af
Den A.P. Møllerske Støttefond