Evaluering af Engineering i skolen
Undersøgelsens deltagere:
- Martin Foldager Hindsholm
- Niels Westermann Brændegaard
- Martin Foldager Hindsholm
- Beatrice Schindler Rangvid
- Ledelse og implementering
- Socialområdet
- Børn, unge og familie
- Dagtilbud, skole og uddannelse Ledelse og implementering, Socialområdet, Børn, unge og familie, Dagtilbud, skole og uddannelse
VILLUM FONDEN og konsortiet bag Engineering i Skolen (EiS) har igangsat et projekt, som har til formål at gøre undervisningen i de naturvidenskabelige fag mere motiverende, vedkommende og udbytterig for eleverne. Projektet udmøntes i grundskoler i seks kommuner, hvor lærere deltager på kompetenceudvikling i engineeringmetoden. Metoden er en undersøgelses- og problembaseret metode, hvor læreren med udgangspunkt i fremstillingen af et konkret produkt fører eleverne igennem syv delprocesser. De syv delprocesser træner elevernes evne til at undersøge, få idéer, konkretisere, konstruere, forbedre, præsentere og faciltere løsninger ved brug af naturfaglig viden og metode. Formålet med EiS er i sidste ende at udbrede metoden til flere kommuner og sætte et aftryk på den måde, som naturfagsundervisningen varetages på i de danske grundskoler.
Formål
VIVEs evaluering af EiS har til formål at give et velunderbygget svar på, om EiS virker positivt på eleverne eller ej. Evalueringen afdækker derfor implementeringen af EiS på skole- og lærerniveau med henblik på at kunne koble lærernes implementering af engineeringmetoden med eventuelle resultater på elevniveau. EiS er et langsigtet projekt, som gerne skal forankres i de seks kommuner, som indgår i projektet. Derfor undersøger evalueringen også, i hvilken grad det lykkes at sikre forankring af Engineering-indsatsen i de kommunale skoleforvaltninger og på skolerne.
Metoder
Evalueringen består af tre delelementer 1) en effektanalyse 2) en implementeringsanalyse og 3) en forankringsanalyse.
Effektanalysen afdækker EiS betydning for elevernes motivation, selvvurderede kompetencer og aspirationer i forhold STEM-området. Analysen undersøger også, om effekterne er forskellige for piger og drenge, og om betydningen af EiS er større i klasser/skoler med en høj implementeringsgrad. Effektanalysen baserer sig på elev- og lærersurveys i 2020, 2021 og 2022. Der gennemførers dels en før- og eftermåling (2020-2022), dels et kontrolgruppe-design for 2021 med brug af surveyspørgsmål og data fra SCOPE. SCOPE er et longitudinelt studie, der måler science-kapital blandt børn og unge i Danmark. ’Science-kapital’ afspejler i bred forstand et individs ressourcer i forhold til science i form af viden, kompetencer, værdier og netværk i forhold til science.
Implementeringsanalysen afdækker skolers og kommuners implementeringsgrad i forhold til kerneelementerne i EiS, herunder hvad der hæmmer og fremmer implementeringen på henholdsvis skole- og kommuneniveau.
Implementeringsanalysen baserer sig på et lærersurvey om implementering og undervisningspraksis i 2020, 2021 og 2022. Derudover gennemføres midtvejs i projektet case-undersøgelser med interview af lærere, ledere og naturfagskoordinatorer på 12 skoler fordelt på de seks kommuner.
Forankringsanalysen undersøger den organisatoriske forankring på kommune- og skoleniveau baseret på resultater af case-undersøgelserne og opfølgende telefoninterview med naturfagskoordinatorerne.
Undersøgelsens deltagere
Projektleder
Projektmedarbejdere
Om denne undersøgelse
Finansieret af
Engineer the Future, som har fået bevillingen finansieret af VILLUM FONDENSamarbejdspartnere
UCL og Morten Rask Petersen