COPS (Center for Forskning i Offentlig-Privat Samspil)
Undersøgelsens deltagere:
- Kurt Houlberg
- Ulf Hjelmar
- Niels Ejersbo
- Yosef Bhatti
- Tine Rostgaard
- Lea Graff
- Mads Thau
- Søren Kjær Foged
Baggrund
Omfanget af offentlig-privat samspil er steget væsentligt i de seneste ti år, men forskningen er ikke helt fulgt med. Der er stadig mange videnshuller på området. For eksempel ved man ikke ret meget om, hvad effekterne af udlicitering og fritvalgsordninger er for økonomien og for kvaliteten af ydelser på de sociale områder. COPS er etableret som et netværksforskningscenter på tværs af en række danske forskningsinstitutioner og skal bidrage med forskningsviden om effekterne af forskellige former for offentlig-privat samspil.
Formål
Formålet med COPS er at levere viden om effekter, erfaringer og rammer for det offentlig-private samspil i Danmark og internationalt. Fokus er på at skabe øget viden om effekterne af konkurrenceudsættelse, udlicitering, frit valg, offentlig-private partnerskaber (OPP), offentlig-private innovationspartnerskaber (OPI) mv. for økonomi, kvalitet, medarbejdere, borgere og virksomheder. Herunder forskning i betydningen af processer, reguleringsforhold, institutionelle rammebetingelser mv. for samspillet mellem den offentlige og den private sektor.
Organisering
COPS er etableret som et netværksforskningscenter med deltagelse af forskere fra Roskilde Universitet, KORA, Copenhagen Business School, Aarhus Universitet, Aalborg Universitet og Københavns Universitet. Centret indgår også i samarbejde med en række internationale forskere og universiteter. Desuden er der nedsat et advisory board med offentlige og private virksomheder og organisationer
Centerledelsen i COPS består af:
- Centerleder Ole Helby Petersen, Roskilde Universitet
- Vicecenterleder Kurt Houlberg, VIVE
- Vicecenterleder Karsten Vrangbæk, Københavns Universitet
Aktiviteter og finansiering
COPS er et forskningsnetværk og har ikke en selvstændig økonomi. Finansieringen af projekterne under COPS knytter sig til finansieringen af de enkelte projekter. Finansieringen vil typisk basere sig på hel eller delvis finansiering af forskning fra offentlige og private organisationer, fonde, danske og europæiske forskningsråd mv. De timer, de deltagende forskere bruger på aktiviteter i regi af COPS, er finansieret af de enkelte projekter og/eller af de forskningsinstitutioner, de pågældende kommer fra.
Der er løbende en lang række projekter i gang i regi af COPS. Samtidig er en række projekter allerede afsluttet og afrapporteret.
COPS-relaterede VIVE-udgivelser
- Erfaringer med offentlig-privat samarbejde (OPP). Evaluering af etablering af psykiatriske afdelinger i Aabenraa og Vejle 2012-2018
- Private velfærdsydelser og konkurrenceudsættelse i Danmark. En kortlægning med fokus på området for udsatte børn og unge og effekter på løn og arbejdsvilkår
- Frit valg i hjemmeplejen - Arbejdsvilkår for medarbejdere i privat og offentlig hjemmepleje
- Konsekvenser af udlicitering for medarbejdere, som skifter fra offentlig til privat ansættelse: En registerbaseret analyse
- Kvalitet på offentlige og private plejecentre i Danmark
Videnskabelige artikler og bogbidrag
- Lindholst, A. C., Petersen, O. H. & Houlberg, K (2020). Economic Effects of Contracting Out in Scandinavia, and the Importance of Country Context. I A. C. Lindholst and M. B. Hansen (eds.), Marketization in Local Government. London: Palgrave Macmillan 179-196.
- Lindholst, A. C., Petersen, O. H. & Houlberg, K (2018). Contracting out local road and park services: economic effects and their strategic, contractual and competitive conditions, Local Government Studies 44(1): 64-85.
- Hjelmar, U., Bhatti, Y., Petersen, O.H., Rostgaard, T., Vrangbæk, K. (2018). Public/private ownership and quality of care: Evidence from Danish nursing homes, Social Science and Medicine, 216: 41-49.
- Hjelmar, U., & Rostgaard, T. (2018). Topping up with supplemental home care: A shift from service universalism towards a new public model? International Journal of Social Welfare.
- Rostgaard, T. (2017). Providing Choice in a public long-term care system – the implication of free choice in Danish home care. In ’Ashgate Research Companion to Care Work Around the World’. Doriah Piling; Karen Christensen (Eds.) Ashgate.
- Houlberg, K. & Petersen, O. H. (2017). Reforming Local Service Delivery by Contracting Out? Evaluating the Experience of Danish Road and Park Services, in Evaluating Reforms of Local Public and Social Services in Europe: More Evidence for Better Results. Koprić, I., Wollmann, H. & Marcou, G. (red.). London: Palgrave Macmillan Ltd.
- Petersen, O. H. & Houlberg, K. (2016). Cost savings or real efficiency gains? Heterogeneous effects of involving the private market in public service delivery, Journal of Strategic Contracting and Negotiation, 2(3): 206-226
Undersøgelsens deltagere
Projektleder
Projektmedarbejdere
Om denne undersøgelse
Finansieret af
Finansiering knytter sig til de enkelte projekter under COPSSamarbejdspartnere
Roskilde Universitet, Copenhagen Business School, Aarhus Universitet, Aalborg Universitet og Københavns Universitet