CONTEXT – Et forskningsprojekt om borgercentreret ældreomsorg
Undersøgelsens deltagere:
- Ældre
- Ledelse og implementering
- Socialområdet
- Børn, unge og familie Ældre, Ledelse og implementering, Socialområdet, Børn, unge og familie
Med en aldrende befolkning og øget pres på ressourcerne udfordres danske og norske kommuner til at satse på forebyggelse, rehabilitering og bedre ressourceudnyttelse – både af de faglige ressourcer, borgernes ressourcer og de ressourcer, der findes i civilsamfundet generelt. Centrale begreber på tværs af de nordiske lande er således samarbejde, nærhed og helhed. Nye visioner for ældreomsorgen er dermed også at sætte borgeren i centrum – ikke som en passiv modtager, men som en aktiv medskaber og et vigtigt omdrejningspunkt for de kommunale ydelser.
Formål
Formålet med CONTEXT er at undersøge, hvad kommunerne gør for at omsætte visionerne til praksis, og hvilke erfaringer de har gjort sig i den forbindelse. Vi ønsker i forskningsprojektet at få mere viden om de konkrete tiltag, som kommunerne har sat i værk, hvordan tiltagene er blevet modtaget og formet af personalet, og hvilke justeringer og tilpasninger det har krævet i forhold til de allerede eksisterende ordninger, lovgivninger og praksisser.
En vigtig hensigt med CONTEXT er således systematisk at undersøge, hvordan visionerne om borgeren i centrum og de tilhørende tiltag fungerer i samspil med de konkrete ordninger, lovgivninger og praksisser. Ved at sammenligne de to lande håber vi at bidrage til ny indsigt, som kan skabe inspiration og komme både danske og norske kommuner til gode.
Metoder
Forskningsprojektet er baseret på et komparativt studie, det vil sige en sammenligning mellem ældreomsorgen i Danmark og Norge, og bemandes dermed både af danske og norske forskere med et indgående kendskab til udviklingen i ældreomsorgen i de nordiske lande. Vi anvender den såkaldte rapid ethnography-metode til at udforske politik og praksis i kommunerne. Det betyder, at vi sammen laver intensiv empiri-indsamling over en uge hvert sted og efterfølgende sammen reflekterer over vores fund. Vi anvender interview, observationer, policy-dokumenter og statistik.
Undersøgelsens deltagere
Projektleder
Projektmedarbejdere
Om denne undersøgelse
Finansieret af
Det Norske ForskningsrådSamarbejdspartnere
OsloMet, Roskilde Universitet