Campbell review: Unge i mistrivsel
Undersøgelsens deltagere:
- Trine Filges
- Mette Verner
- Else Ladekjær
- Elizabeth Bengtsen
- Socialområdet
- Børn, unge og familie Socialområdet, Børn, unge og familie
Socialt udsatte unge udgør en særlig sårbar gruppe. De har øget risiko for at droppe ud af skolen, alkoholmisbrug, arbejdsløshed, langsigtet fattigdom og kriminalitet.
Fritidsaktiviteter som organiseret idræt er en god mulighed, da det giver unge mennesker en værdsat plads i en struktureret aktivitet med andre unge. Derudover er deltagelse i idræt en frivillig aktivitet, der er både iboende (intrinsic) og udefrakommende (extrinsic) motiverende. Samtidig knytter det unge mennesker til trænere, der er positioneret til at påtage sig rollen som omsorgsfulde voksne mentorer, som især udsatte unge kan have behov for.
Formål
VIVE Campbell ønsker at foretage en systematisk indsamling af viden om effekter af organiseret idræt rettet mod socialt udsatte børn og unge. Formålet med projektet er at bidrage med kvalificeret viden om, hvordan socialt udsatte børn og unge hjælpes mest effektivt.
Metode
Undersøgelsen er en systematisk forskningsoversigt, hvor VIVE systematisk og metodisk afdækker, hvad der findes af publiceret, international viden på området. Forskningsoversigten vil indeholde en meta-analyse baseret på indsatser målrettet udsatte børn og unge i alderen 6-18 år.
Forskningsoversigten forventes at udkomme i 2023.
Undersøgelsens deltagere
Projektleder
Projektmedarbejdere