Youth Crime, Sanctions, and Education

Baggrund og konklusioner

Afhandlingen har til formål at bidrage med ny viden om forholdet mellem unges kriminelle adfærd, sanktioner og uddannelse, og består fire forskellige studier:

Educational Outcomes After Serving with Electronic Monitoring: Results from a Natural Experiment

Studiet undersøger en dansk reform fra 2006, hvor afsoning med fodlænke blev introduceret til lovovertrædere under 25 år idømt en fængselsstraf på maksimalt 3 måneder. Studiet analyserer, hvilken effekt afsoningsformen har for, om de unge gennemfører deres ungdomsuddannelse. Studiet viser, at unge, der er idømt en kort fængselsdom og afsoner med fodlænke i stedet for fængsel, har markant højere gennemførelsesprocenter fra ungdomsuddannelser 3 år efter endt afsoning.

Lowering the Minimum Age of Criminal Responsibility: Consequences for Juvenile Crime and Education

I 2010-2012 sænkede den danske regering den kriminelle lavalder fra 15 til 14 år. Denne reform bruges til at analysere de kausale effekter af sanktioner på 14-åriges kriminalitet og uddannelsesmæssige resultater i et kvasi-eksperimentelt design. Studiet undersøger for det første, om sænkelsen af den kriminelle lavalder generelt fik de 14-årige til at afholde sig fra at begå kriminalitet. For det andet undersøges effekterne på tilbagefald til kriminalitet og skolegang for de 14-årige, der begik en overtrædelse af straffeloven, blev sigtet af politiet, og fik deres sag behandlet i det strafferetslige system.

Undersøgelsen viser, at:

• Andelen af 14-årige, der begik en straffelovsovertrædelse, ikke faldt i perioden 2010 til 2012. Der var således ikke en generalpræventiv effekt af at introducere en hårdere straf til en yngre aldersgruppe.
• De 14-årige, som fik deres sag behandlet i retssystemet, var mere tilbøjelige til at begå ny kriminalitet sammenlignet med de 14-årige, der tidligere fik deres sag behandlet af de sociale myndigheder.
• De 14-årige, som mødte retssystemet, havde lavere sandsynlighed for at gå i 9. klasse, og de fik lavere karakterer ved afgangsprøven i dansk i 9. klasse.

Building Human or Criminal Capital? School Peer Effects on Future Offending

Ved skiftet fra folkeskole til ungdomsuddannelse får mange unge helt nye klassekammerater. Denne undersøgelse ser på, hvilken betydning klassekammerater både med og uden tidligere sigtelser har for den kriminelle adfærd blandt unge, som starter på en erhvervsfaglig uddannelse. Studiet bruger variationen i elevsammensætningen mellem forskellige årgange på de samme skoler til at identificere kausale peer effekter.

Undersøgelsen viser, at hvis der er en høj andel af klassekammerater med tidligere sigtelser, er der større sandsynlighed for, at de unge bliver sigtet for en strafbar handling inden for de første 12 måneder. Undersøgelsen viser også, at der er positive effekter for unge med flere tidligere sigtelser, hvis de begynder på en ungdomsuddannelse med helt nye klassekammerater, hvor kun få tidligere har begået kriminalitet. Det nye miljø med en lav andel af klassekammerater med tidligere sigtelser mindsker deres risiko for at begå ny kriminalitet.

Transitions in secondary education: Exploring effects of social problems

Dette studie ser på, hvilken betydning kriminalitet har for unges veje og resulter i uddannelsessystemet. Undersøgelsen afdækker også, i hvilket omfang sociale problemer under opvæksten (fx forældres alkoholmisbrug eller kriminalitet) kan bidrage til at forklare forskelle i uddannelse mellem unge med forskellig socioøkonomisk baggrund. Undersøgelsen viser, at selv når man tager højde for socioøkonomiske forhold og en lang række øvrige sociale problemer har unge med en tidligere dom lavere tilbøjelighed til at starte på ungdomsuddannelse og højere frafaldsprocenter. Samtidig viser undersøgelsen, at 20-30 procent af forskellene i uddannelsesmæssige resultater mellem unge med forskellig socioøkonomisk baggrund kan tilskrives sociale problemer under deres opvækst. Blandt unge med forældrene med lave uddannelser og indkomster er sociale problemer også udbredt, og det er væsentligt at tage højde for, når man vurderer, hvordan de klarer sig i uddannelsessystemet.

Afhandlingen viser samlet set, at sanktioner af unge, der er involveret i kriminalitet, kan have en væsentlig betydning for deres fremtidige kriminalitet og uddannelsesmæssige resultater.

Metode

De fire empiriske studier er alle baseret på danske registerdata og tester klassiske kriminologiske teorier med brug af mikro-økonometriske metoder, herunder naturlige og kvasi-eksperimentelle designs.