Konferencebidrag 8. DEC 2011
What is the possibility of citizens to achieve influence on practical policymaking?
Udgivelsens forfattere:
What is the possibility of citizens to achieve influence on practical policymaking?
The purpose of my thesis is to examine the relationship between the front line employees and the citizens in the practical policy making. The study aims to have it out with an almost one-sided focus on front employees and their power to introduce policy rather than to study the possibilities of the citizens to exert influence on bureaucratic discretion in street-level bureaucracies.
I den konkrete interaktion mellem borger og frontmedarbejder vil borgeren handle i forhold til frontmedarbejderen, der handler i forhold til borgeren. Derfor undersøger projektet betydningen af forskellige adfærdsstrategier, som henholdsvis borgere og frontmedarbejdere kan benytte i mødet. Hypotetisk forventes det, at være svære for borgere at opnå indflydelse hos en frontmedarbejder som benytter en regelorienteret stil, hvor chancen for indflydelse er større hos frontmedarbejdere med en mere fleksibel eller blød reguleringsstil.
Ifølge litteratur om markarbejderadfærd er frontmedarbejderens valg af stil i interaktion med borgeren imidlertid ikke kun bestemt af vedkommendes personlige præferencer, men vil ligeledes være påvirket af de krav som vedkommende er underlagt via sin jobfunktion. Derfor tester projektet desuden borgerens mulighed for indflydelse indenfor forskellige organisatoriske kontekster, spændende fra situationer hvor frontmedarbejderen primært er ansat til at kontrollere borgeren, til situationer hvor frontmedarbejderens jobfunktion primært er at yde hjælp til borgeren. Hypotetisk forventes det, at frontmedarbejdere ansat til fortrinsvis at regulere borgeren vil være mere regelorienterede i deres stil, hvilket forventes at begrænse borgerens mulighed for indflydelse, mens frontmedarbejdere der primært er ansat til at yde hjælp til borgeren vil være mere fleksibel i deres reguleringsstil, hvilket forventes at øge borgerens mulighed for indflydelse.
Konkret vil jeg benytte narkotikalovgivningen i Danmark som case. Narkotikalovgivningen er valgt, fordi den på den ene side foreskriver et klart påbud mod brug af euforiserende stoffer, hvilket synes at begrænse borgere mulighed for at påvirke frontmedarbejderes beslutninger om at sanktionere. Samtidig praktiseres lovgivningen indenfor flere forskellige organisationer med hver deres jobfunktion, hvilket forventes at have betydning for personalets valg af reguleringsstil og dermed borgernes mulighed for indflydelse. Konkret vil jeg undersøge borgernes mulighed for at undslippe en sanktion for besiddelse af ulovlige euforiserende stoffer. Her vil jeg se på henholdsvis politiets specialpatruljes kontrol af narkotikabesiddelse på gadeplan (Jobbeskrivelse = primær regulering), fængselsbetjentes sanktionering overfor narkotika besiddelse i behandlingsafdelinger i danske fængsler (Jobbeskrivelse = både regulering og hjælp), samt væresteder for aktive stofmisbruger, hvor stof besiddelse og indtag sanktioneres med bortvisning (Jobbeskrivelse = primær hjælp).
Metodisk benyttes værdisætningsmetoden Discrete Choice Experiment (DCE). Metoden kan i nærværende undersøgelse anvendes til at belyse hvilke præferencer, den individuelle frontmedarbejder har i forbindelse med valget om at sanktionerer for narkotikabesiddelse. DCE kan dels estimere betydningen af forskellige adfærdsstrategier som borgeren kan benytte i situationen i sammenligning med andre faktorer (stoftype, mængde, antal gange pågrebet m.v.), som kan tænkes at påvirke frontmedarbejderens beslutning om at sanktionere eller ej. Herforuden kan metoden fastslå, om frontmedarbejdere med forskellige reguleringsstile har divergerende præferencer i forbindelse med en indberetning, samt om organisatorisk kontekst har betydning for frontmedarbejderens valg af reguleringsstil. Der sendes elektroniske sørgeskemaer ud til alle frontmedarbejdere indenfor de tre organisationer og der udføres interview og observation som grundlag for at udarbejde choice sets.
The purpose of my thesis is to examine the relationship between the front line employees and the citizens in the practical policy making. The study aims to have it out with an almost one-sided focus on front employees and their power to introduce policy rather than to study the possibilities of the citizens to exert influence on bureaucratic discretion in street-level bureaucracies.
I den konkrete interaktion mellem borger og frontmedarbejder vil borgeren handle i forhold til frontmedarbejderen, der handler i forhold til borgeren. Derfor undersøger projektet betydningen af forskellige adfærdsstrategier, som henholdsvis borgere og frontmedarbejdere kan benytte i mødet. Hypotetisk forventes det, at være svære for borgere at opnå indflydelse hos en frontmedarbejder som benytter en regelorienteret stil, hvor chancen for indflydelse er større hos frontmedarbejdere med en mere fleksibel eller blød reguleringsstil.
Ifølge litteratur om markarbejderadfærd er frontmedarbejderens valg af stil i interaktion med borgeren imidlertid ikke kun bestemt af vedkommendes personlige præferencer, men vil ligeledes være påvirket af de krav som vedkommende er underlagt via sin jobfunktion. Derfor tester projektet desuden borgerens mulighed for indflydelse indenfor forskellige organisatoriske kontekster, spændende fra situationer hvor frontmedarbejderen primært er ansat til at kontrollere borgeren, til situationer hvor frontmedarbejderens jobfunktion primært er at yde hjælp til borgeren. Hypotetisk forventes det, at frontmedarbejdere ansat til fortrinsvis at regulere borgeren vil være mere regelorienterede i deres stil, hvilket forventes at begrænse borgerens mulighed for indflydelse, mens frontmedarbejdere der primært er ansat til at yde hjælp til borgeren vil være mere fleksibel i deres reguleringsstil, hvilket forventes at øge borgerens mulighed for indflydelse.
Konkret vil jeg benytte narkotikalovgivningen i Danmark som case. Narkotikalovgivningen er valgt, fordi den på den ene side foreskriver et klart påbud mod brug af euforiserende stoffer, hvilket synes at begrænse borgere mulighed for at påvirke frontmedarbejderes beslutninger om at sanktionere. Samtidig praktiseres lovgivningen indenfor flere forskellige organisationer med hver deres jobfunktion, hvilket forventes at have betydning for personalets valg af reguleringsstil og dermed borgernes mulighed for indflydelse. Konkret vil jeg undersøge borgernes mulighed for at undslippe en sanktion for besiddelse af ulovlige euforiserende stoffer. Her vil jeg se på henholdsvis politiets specialpatruljes kontrol af narkotikabesiddelse på gadeplan (Jobbeskrivelse = primær regulering), fængselsbetjentes sanktionering overfor narkotika besiddelse i behandlingsafdelinger i danske fængsler (Jobbeskrivelse = både regulering og hjælp), samt væresteder for aktive stofmisbruger, hvor stof besiddelse og indtag sanktioneres med bortvisning (Jobbeskrivelse = primær hjælp).
Metodisk benyttes værdisætningsmetoden Discrete Choice Experiment (DCE). Metoden kan i nærværende undersøgelse anvendes til at belyse hvilke præferencer, den individuelle frontmedarbejder har i forbindelse med valget om at sanktionerer for narkotikabesiddelse. DCE kan dels estimere betydningen af forskellige adfærdsstrategier som borgeren kan benytte i situationen i sammenligning med andre faktorer (stoftype, mængde, antal gange pågrebet m.v.), som kan tænkes at påvirke frontmedarbejderens beslutning om at sanktionere eller ej. Herforuden kan metoden fastslå, om frontmedarbejdere med forskellige reguleringsstile har divergerende præferencer i forbindelse med en indberetning, samt om organisatorisk kontekst har betydning for frontmedarbejderens valg af reguleringsstil. Der sendes elektroniske sørgeskemaer ud til alle frontmedarbejdere indenfor de tre organisationer og der udføres interview og observation som grundlag for at udarbejde choice sets.
