What do parents think of using informational videos to support recruitment for parenting trials? A qualitative study
Udgivelsens forfattere:
- Ledelse og implementering
- Socialområdet
- Børn, unge og familie Ledelse og implementering, Socialområdet, Børn, unge og familie
Mange forskningsprojekter har udfordringer med at rekruttere og fastholde deltagere. Det gælder særligt for interventionsstudier, der gennemføres i kommuner, hvor kommunale medarbejdere er ansvarlige for rekruttering af deltagerne. Der er mange krav til informationsmaterialet, og det kan betyde, at en folder om et studie bliver lang og kompleks. Dette er særligt en udfordring for personer, som har svært ved at læse. I forhold til lodtrækningsstudier er det desuden vigtigt at sikre, at deltagerne forstår, at det er tilfældigt, om de får indsatsen eller ej.
Et supplement til skriftligt informationsmateriale er korte videoer, hvor forskere fra projektet fortæller om, hvad studiet går ud på. VIVE har i to forskellige interventionsprojekter til forældre anvendt 2 minutter lange videoer i forbindelse med rekrutteringen. Efterfølgende interviewede vi 24 forældre for at undersøge deres oplevelse af videoen.
Kombination af tekst og video er godt udgangspunkt for informeret beslutning
Vi finder, at forældrene overordnet set synes godt om videoerne, og at en kombination af skriftligt materiale og video giver et godt udgangspunkt for at tage en informeret beslutning om at deltage i interventionsstudiet. Det er forskelligt, om deltagere foretrækker video eller det skriftlige materiale, men særligt deltagere, der har svært ved at læse, har svært ved at holde fokus eller har en travl hverdag, foretrækker videoen. Det ser ikke ud til, at en informationsvideo får flere til at sige ja til at deltage i studiet, men det er sandsynligt, at deltagerne i højere grad kan fastholdes i studiet, fordi de føler, at de har fået en personlig forbindelse til forskeren og projektet.
Anbefalinger
Det er en god idé at anvende videoer, når man skal rekruttere deltagere til forskningsprojekter. Hvis man vil anvende video i rekrutteringen, er det væsentligt, at videoen har et professionelt udtryk, er relativt kort, og at det er en af forskerne bag studiet, der optræder på videoen. Det er desuden en god idé at inddrage repræsentanter fra målgruppen, når videoen produceres.
Udgivelsens forfattere
Om denne udgivelse
Finansieret af
TrygfondenPubliceret i
Trials