Voter reactions to candidate background characteristics depend on candidate policy positions
Udgivelsens forfattere:
- Rasmus Tue Pedersen
- Jens Olav Dahlgaard
- Manuele Citi
- Ledelse og implementering Ledelse og implementering
Tidligere undersøgelser har vist, at vælgerne ofte skeler til de politiske kandidaters køn, familiebaggrund og job, når de beslutter, hvem de vil stemme på. Ifølge flere undersøgelser har vælgerne en opfattelse af, at politiske kandidater med en arbejderbaggrund er mere empatiske og mere venstreorienterede end andre kandidater.
Spørgeskemaundersøgelse om fiktive politiske kandidater
I dette studie undersøger vi, om betydningen af de politiske kandidaters køn og baggrund bliver mindre, når vælgerne samtidig har præcis viden om kandidaternes politiske holdninger. Det gør vi igennem en spørgeskemaundersøgelse med cirka 2.400 danskerne, hvor vi i et eksperiment præsenterer deltagerne for fiktive politiske kandidater med forskellige baggrunde og politiske holdninger.
Politiske synspunkter vægter højere end personlig baggrund
Vores undersøgelse bekræfter, at danske vælgere lader sig påvirke af politikernes personlige baggrund. Når vælgerne kun kender de politiske kandidaters baggrund, opfatter de blandt andet kandidater med en arbejderbaggrund som mere empatiske end andre kandidater, og de er faktisk også mere tilbøjelige til at stemme på dem. Når vælgerne også kender kandidaternes politiske synspunkter, betyder kandidaternes bagrund dog ofte mindre, og i nogle tilfælde kan kandidater med en ellers upopulær baggrund pludselig blive meget populære.
Endelig viser vores studie, at de danske vælgere generelt påvirkes meget lidt af de politiske kandidaters køn. Kvindelige kandidater er hverken mere eller mindre populære end mandlige kandidater blandt vælgerne i vores studie.
Udgivelsens forfattere
Om denne udgivelse
Publiceret i
Electoral Studies