VIVEs Kommunetal, september 2018: Flere borgere i ambulant behandling på sygehuse
Udgivelsens forfattere:
- Ledelse og implementering
- Økonomi og styring
- Sundhed Ledelse og implementering, Økonomi og styring, Sundhed
Når en dansker kommer på sygehus, kommer han eller hun i stigende grad ind til en ambulant behandling frem for at blive indlagt. I 2009 blev der på landsplan gennemsnitligt foretaget 7,5 ambulante behandlinger for hver gang der skete en indlæggelse på sygehus. I 2017 er dette tal steget til 11,3. I figuren nedenfor ses udviklingen fordelt på regioner.
Tendensen til at lægge større vægt på ambulante behandlinger ses i alle fem regioner. Samtidig tegner figuren dog et billede af betydelige forskelle på tværs af regionerne, idet borgerne i Region Syddanmark i højere grad end i de andre regioner behandles ambulant. Denne forskel er blevet mere udtalt over årene. Omvendt ser de ambulante sygehusbehandlinger ud til at fylde forholdsvis mindre i det samlede sygehusbehandlingsbillede i Region Hovedstaden og Region Sjælland.
Store kommunale forskelle
Forskellen mellem regionerne afspejles også i, at der er store variationer fra kommune til kommune i, hvor mange borgere der behandles ambulant i forhold til, hvor mange borgere der indlægges på sygehus. Det ses i den følgende figur.
Forskellene mellem kommunerne kan skyldes flere ting. For det første er de regionale sundhedspolitikker i høj grad bestemmende for, hvilke patientgrupper der indlægges, og hvilke der behandles ambulant – og om den ambulante behandling sker på sygehusene eller hos praktiserende speciallæger.
For det andet kan en del af forskellene mellem kommunerne tilskrives forskelle i deres sociale og demografiske sammensætning, hvor kommuner med en stor andel af ældre borgere eller mange borgere med kroniske sygdomme eksempelvis vil opleve særlige behandlingsbehov.
Lavere udgifter for kommuner med mange ambulante behandlinger
Kommunerne har siden 2007 været med til at finansiere behandlingerne i det regionale sygehusvæsen. Størrelsen på det beløb, som kommunen skal betale til regionen, afhænger af, hvor mange borgere der har været indlagt og/eller været til ambulant behandling på et sygehus. Kommunernes udgifter til medfinansiering afhænger dermed også af, hvordan balancen er mellem indlæggelser og ambulante behandlinger, da indlæggelser typisk er dyrere, mens ambulante behandlinger oftere kan kræve flere opfølgende ambulante kontakter til sygehuset.
Hvis en konkret lidelse kan behandles både ambulant og ved indlæggelse, vil regningen til kommunen dog være den samme, uanset om borgeren bliver behandlet ambulant eller indlagt. På tværs af regionerne tegner der sig imidlertid et billede af, at kommuner hvor mange borgere behandles ambulant modtager en mindre samlet regning for borgenes benyttelse af sygehusene.
Udgivelsens forfattere
Om denne udgivelse
Udgiver
VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd