VIVEs kommunetal 2022.7: Indkomster stiger mest for mænd og mest i bykommunerne

Personindkomsterne er steget fra omkring 330.000 kr. i 2011 til omkring 370.000 kr. i 2021 (før skat). Indkomstskat er den vigtigste kilde til skat for kommunerne, og derfor har borgernes personlige indkomster stor betydning for kommunernes skatteindtægter.

Der er dog betydelige forskelle mellem kommunerne, både med hensyn til hvor store borgernes indkomster er, og hvor meget de er steget. Dette notat beskriver indkomstudviklingen for mænd og kvinder, for kommuner i forskellige dele af landet og for kommuner efter gennemsnitsindkomst.

Mænds personindkomster stiger mere end kvinders

Mænds indkomster er i gennemsnit højere end kvinders, og indkomsterne er i de seneste år steget mere for mænd end for kvinder. Fra 2011 til 2021 er den gennemsnitlige indkomst for mænd steget med 13,9 %, mens kvindernes gennemsnitlige indkomst er steget med 9,4 %.

Figur 1 viser den gennemsnitlige personindkomst pr. 14-årig før skat over de seneste 15 år for henholdsvis mænd og kvinder. Fra 2007 til 2009 faldt personindkomsterne, men herefter har de været støt stigende, så indkomstniveauet for både mænd og kvinder er højere i 2021 end i 2007.

Personindkomsterne stiger mest i bykommunerne

Personindkomsterne er steget i alle typer af kommuner, men stigningen er højest i bykommuner. I figur 2 er kommunerne inddelt i fire grupper efter graden af by/land og andelen af borgere, der pendler til arbejde i en anden kommune. Gruppen af ’yderkommuner’ omfatter eksempelvis 30 kommuner, hvor den største by har under 30.000 indbyggere, og hvor en relativt stor del af borgerne har langt til en større by og/eller pendler til arbejde i en anden kommune. Set over hele perioden er den gennemsnitlige indkomst steget med 11,5 og 11,4 % i de to bykommunetyper, over for henholdsvis 10,0 og 10,1 % i mellem- og yderkommuner.

Personindkomster stiger relativt mere i kommuner med høje personindkomster

Personindkomster er steget mest i kommuner, hvor personindkomsterne i forvejen var høje. Det gælder fx kommuner som Gentofte, Rudersdal, Lyngby-Taarbæk og Frederiksberg. Figur 3 viser sammenhængen mellem, hvad den gennemsnitlige personindkomst var i 2017 i en kommune, og hvilken stigning i indkomst der har været fra 2017 til 2021. På den vandrette akse er angivet den personlige indkomst pr. 14-årig i 2017 og på den lodrette akse den procentvise vækst i denne fra 2017 til 2021. Der er stor spredning imellem kommunerne på begge akser.

Den gennemsnitlige personlige indkomst i de enkelte kommuner i 2021 fremgår af landkortet i figur 4 sidst i dette notat.

Data og metode

Analysen er baseret på ECO Nøgletal og bygger på data om kommunernes udgifter, struktur, finansiering og befolkningssammensætning fra Danmarks Statistikbank (www.statistikbanken.dk).

Find flere tal fra din kommune eller se demoversionen af ECO Nøgletal på eco.vive.dk.
Se for eksempel tabeller om borgernes personlige indkomster og pensionsformuer:

• Tabel 3.70 Borgernes pensionsformuer ultimo 2020
• Tabel 3.80 Borgernes personlige indkomster 2021
• Graf 3.83 Gennemsnitlig personlig indkomst pr. 14+ årig (før skat mv.) 2021
• Graf 3.84 Gennemsnitlig disponibel indkomst pr. 14+ årig (efter skat mv.) 2021

ECO Nøgletal leverer tabeller med nøgletal samt grafer med udviklinger på 19 forskellige udgiftsområder i den kommunale sektor. Hver kommune bliver sammenlignet med en gruppe af kommuner med tilsvarende rammebetingelser på det enkelte udgiftsområde.

Kontakt

Kurt Houlberg, professor i VIVE: tlf. 31 57 66 84, kuho@vive.dk eller Jakob Trane Ibsen, chefanalytiker i VIVE, tlf. 33 48 08 72, jati@vive.dk.

I VIVEs kommunetal dykker vi med jævne mellemrum ned i udvalgte ECO Nøgletal. Du kan tilmelde dig VIVEs nyhedsbrev og modtage kommende udgaver af VIVEs kommunetal.