VIVEs kommunetal 2022.6: Flere voksne på stuerne – men relativt færre uddannede pædagoger
Udgivelsens forfattere:
- Ledelse og implementering
- Økonomi og styring
- Børn, unge og familie
- Dagtilbud, skole og uddannelse Ledelse og implementering, Økonomi og styring, Børn, unge og familie, Dagtilbud, skole og uddannelse
Både i vuggestuer og børnehaver er der kommet flere voksne pr. barn. Personalenormeringen i børnehaver (målt ved antallet af børn pr. voksen) er steget fra 6,2 børn pr. voksen i 2015 til 5,7 børn pr. voksen i 2021. I vuggestuer er normeringen i samme periode steget fra 3,2 til 2,9 børn pr. voksen. Der er dog betydelige forskelle i normeringen mellem kommuner.
Færre børn pr. voksen i daginstitutionerne – og relativt færre uddannede voksne
Siden 2015 er der blevet flere fuldtidsbeskæftigede voksne pr. barn i landets daginstitutioner, mens antallet af børn pr. voksen i dagplejen har ligget på 3,2-3,3 i alle årene. Figur 1 viser udviklingen i personalenormeringerne fra 2015 til 2021 i en gennemsnitskommune. Det skal understreges, at tallene ikke kan bruges til at sige noget om, hvorvidt kommunerne lever op til "Aftale om minimumsnormeringer" fra 2020, idet der i tallene her ikke er korrigeret for børn under 3 år i børnehave, lederandel samt fraregning af personale ansat for statslig pulje til sociale normeringer.
Andelen af uddannede pædagoger blandt de voksne er faldet. Hvor pædagogandelen i gennemsnit var 61,3 % i 2015, er den i 2021 faldet til 57,4 %. Faldet skal dog snarere ses som udtryk for en stigning i antallet af uuddannet personale frem for et fald i antallet af uddannede pædagoger. Endelig er det vigtigt at have for øje, at personalenormeringerne i 2020 og 2021 i nogen grad har været påvirket af covid-19-pandemien: Dels betød et øget antal syge- og karantænedage blandt personalet, at behovet for vikarer steg, samtidig blev institutionerne ramt af forsamlingslofter, hvorfor hold og stuer ofte måtte deles i flere mindre enheder, hvilket igen kan kræve mere personale.
Personalenormeringerne er steget mest i yderkommuner
Personalenormeringerne er højest i yderkommunerne, og det er samtidig her, at personalenormeringerne er steget mest. I figur 2 er kommunerne inddelt i fire grupper efter graden af by/land og andelen af borgere, der pendler til arbejde i en anden kommune. Gruppen af ’yderkommuner’ omfatter eksempelvis 30 kommuner, hvor den største by har under 30.000 indbyggere, og hvor en relativt stor del af borgerne har langt til en større by og/eller pendler til arbejde i en anden kommune. Konkret var der i yderkommunerne i 2021 i gennemsnit 5,4 børn pr. voksen i børnehaverne, mens gennemsnittet i de andre kommunetyper lå mellem 5,7 og 5,8 børn pr. voksen. Samtidig er normeringen i yderkommunerne steget fra at ligge tæt på landsgennemsnittet – og under eksempelvis bykommunerne – til nu at ligge betragteligt over de øvrige kommunetyper. Årsagerne til udviklingen kan dels være politiske, hvor normeringerne i institutionerne bl.a. er øget som følge af politiske prioriteringer af minimumsnormeringer. Strukturelle forhold kan også spille ind, idet eksempelvis et faldende børnetal i flere yderkommuner kan tænkes at blive afspejlet i, at der bliver færre børn pr. voksen i daginstitutionerne. Endvidere kan det tænkes, at holddelingen under covid-19-pandemien har krævet relativt mere personale pr. barn i kommuner med større geografiske afstande og mindre institutioner.
Tæt sammenhæng mellem personalenormeringer i vuggestuer og børnehaver
Kommuner med en relativ høj personalenormering i daginstitutioner for 0-2-årige har typisk også en relativ høj personalenormering for 3-5-årige. Op imod figur 3’s øverste højre hjørne finder vi kommuner som Dragør, Greve, Holstebro og Randers med relativt mange børn pr. voksen i både vuggestuer og børnehaver. Omvendt finder vi ned imod figurens nederste venstre hjørne kommuner som Langeland, Lolland, Brøndby og Halsnæs med relativt få børn pr. voksen i både vuggestuer og børnehaver. Personalenormeringen i børnehaver i de enkelte kommuner i 2021 fremgår af landkortet i figur 4.
Data og metode
Analysen er baseret på ECO Nøgletal og bygger på data om kommunernes udgifter, service og befolkningsmæssige sammensætning fra Danmarks Statistikbank (www.statistikbanken.dk).
Find flere tal fra din kommune eller se demoversionen af ECO Nøgletal på eco.vive.dk.
Se for eksempel tabeller om dækningsgrader og personalenormeringer på dagtilbudsområdet:
- Tabel 5.18 Dagtilbud, personalenormering 2021
- Graf 5.29 Personalenormering daginstitutioner 3-5 år, 2015-2021.
ECO Nøgletal leverer tabeller med nøgletal samt grafer med udviklinger på 19 forskellige udgiftsområder i den kommunale sektor. Hver kommune bliver sammenlignet med en gruppe af kommuner med tilsvarende rammebetingelser på det enkelte udgiftsområde.
Kontakt
Kurt Houlberg, professor i VIVE, tlf. 31 57 66 84, kuho@vive.dk eller Mathias Ruge, senioranalytiker i VIVE, tlf. 33 48 08 16, maru@vive.dk.
VIVEs kommunetal
I VIVEs kommunetal dykker vi med jævne mellemrum ned i udvalgte ECO Nøgletal. Du kan tilmelde dig
VIVEs nyhedsbrev på vive.dk og modtage kommende udgaver af VIVEs kommunetal.
Udgivelsens forfattere
Om denne udgivelse
Udgiver
VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd