Vidensafdækning af traumebevidste tilgange i en dansk kontekst
Udgivelsens forfattere:
- Socialområdet Socialområdet
De seneste 20 år har der været et stigende fokus på behovet for at imødegå den omfattende byrde, som uidentificerede og ubehandlede traumer medfører for børn, unge, familier og samfundet. Hos børn og familier tilknyttet det sociale velfærdssystem, ses der generelt en høj forekomst af traumer, som ofte følges af fysiske og psykiske helbredsproblemer.
Der er blandt forskere og politiske ledere verden over en stigende erkendelse af, at behandlingsindsatser ikke kan stå alene, men at der er brug for en fælles strategi på tværs af offentlige systemer og institutioner. Flere og flere indsatser, organisationer og hele samfund er derfor begyndt at arbejde ud fra en traumebevidst tilgang (TBT). På det sociale område handler tilgangen om, at organisationer opbygger viden om børn og unges traumereaktioner hos alle medarbejdere (socialrådgivere, pædagoger, lærere m.fl.). Tilgangen har også fokus på at identificere børn og unge, som har været udsat for traumer, og understøtte, at de kan komme sig efter traumer blandt andet gennem pædagogiske tilgange og psykosociale indsatser. Desuden har en traumebevidst tilgang fokus på at forebygge, at omsorgspersoners traumer overføres til børn.
Vidensafdækning af traumebevidste tilgang i det sociale arbejde
Socialstyrelsen har fundet det vigtigt at afdække viden om, hvordan traumebevidste tilgange anvendes i det generelle sociale arbejde med sårbare børn og unge under 18 år.
Denne vidensafdækning præsenterer bud fra litteraturen og udvalgte forskere, praktikere og ekspertmiljøer på en god og virkningsfuld tilgang i en dansk kontekst, herunder centrale principper (kerneelementer) i arbejdet med at støtte børn og unge, som har været ude for traumer. Formålet er at skabe et vidensgrundlag for Socialstyrelsens arbejde med at understøtte danske kommuner i deres stigende fokus på børn og unges traume- og belastningsreaktioner.
Resultater
Resultaterne er opmuntrende, men mangler dokumentation. Ekspertinterviews og eksisterende studier peger på, at en traumebevidst tilgang generelt tages godt imod blandt ansatte og opleves som relevant for deres arbejde. Tilgangen ser også ud til at påvirke børn og unges udvikling positivt. Kvaliteten af de eksisterende studier er dog som oftest ret lav, hvorfor man ud fra den eksisterende litteratur endnu ikke kan afgøre, om en traumebevidst tilgang har en positiv effekt.
Syv kerneelementer i traumebevidst tilgang
Vidensafdækningen finder frem til, at en traumebevidst tilgang i en dansk kommunal praksis bør indbefatte følgende syv kerneelementer:
- Screening: At man aktivt søger at opspore traumeproblematikker hos børn og unge
- Udredning: At man har en grundig, helhedsorienteret og tværfaglig tilgang til at forstå og udrede børns behov for støtte og behandling
- Videns- og kompetenceopbygning: At alle medarbejderne har den nødvendige viden og kompetencer til at kunne arbejde traumebevidst
- Resiliens og beskyttende faktorer: At interventioner understøtter børn og unges modstandskraft eller resiliens og styrker deres indre såvel som ydre beskyttende faktorer
- Forældres og omsorgspersoners traumer: At man forholder sig til, hvordan forældre/omsorgspersoners eventuelle egne traumeproblematikker belaster barnet og familien som helhed og forebygger, at traumer overføres fra forældre til børn
- Tværgående samarbejde: At man gennem tværgående samarbejde og vidensdeling sikrer, at de voksne omkring barnet kan arbejde i samme retning ud fra en fælles forståelse af barnets og evt. familiens situation, og at man sikrer samarbejde og koordination på tværs af de instanser, som er nødvendige for, at barnet kan modtage den rette hjælp og støtte
- Sekundær traumatisering: At man forebygger ansattes traumatisering, både for at passe på de ansatte, men også fordi de ansattes trivsel har direkte betydning for, i hvilken grad de kan imødekomme traumatiserede børn og unges behov.
Traumebevidst tilgang skal tilpasses den konkrete kontekst
Hvis man som kommune eller organisation har et ønske om at implementere traumebevidst tilgang, kan man tage udgangspunkt i rapportens kerneelementer og de ressourcer, som rapporten henviser til. Da kerneelementerne endnu er på et relativt overordnet principniveau, vil de fleste organisationer i praksis skulle tilpasse principperne for en traumebevidst tilgang til deres konkrete kontekst.
Metode
Denne rapport har ud fra en række ekspertinterviews og en begrænset systematisk litteratursøgning af eksisterende nordisk og international litteratur (Rapid Evidence Assessment), søgt at afdække aktuelt bedste viden om brugen af traumebevidste tilgange (TBT) i det sociale arbejde med udsatte børn og unge. Vidensafdækningen hviler særligt på relevante erfaringer fra skandinavisk praksis, som vi i rapporten udfolder og relaterer til principper for traumebevidst tilgang, som man har udpeget på baggrund af en mangeårig udvikling af traumebevidste tilgange i USA. På denne baggrund har vi identificeret og syntetiseret mulige kerneelementer i traumebevidste tilgange i en dansk kommunal kontekst.
Udgivelsens forfattere
Om denne udgivelse
Finansieret af
Social- og BoligstyrelsenUdgiver
VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd