Ved at sondre mellem zigzaggere og fastlåste, kan vi bedre hjælpe de 50.000 unge

Restgruppen, de 50.000 eller blot "de 20 procent". Kært barn har mange navne. Det flyver omkring med tal, når vi taler om de unge, som ikke gennemfører en ungdomsuddannelse, inden de er fyldt 25 år.

Tallene fortæller os ikke særlig meget om de unge eller den situation, som de befinder sig i. Det kan nemt føre til misforståelser i debatten, for hvad og hvem taler vi om?

Vi foreslår, at der i debatten om de 50.000 unge, som hverken er i uddannelse eller beskæftigelse, sondres imellem de unge, som 'zigzagger' imellem uddannelse, beskæftigelse og arbejdsløshed, og de unge, som er 'fastlåst' i velfærdssystemet. Det vil sige hverken i uddannelse eller beskæftigelse igennem en lang sammenhængende periode.

Ved at sondre mellem 'zigzaggerne' og 'de fastlåste', kan vi bedre forstå, hvad der ligger til grund for, at den enkelte unge havner uden job og uddannelse. Analyser af problemerne for zigzaggere tyder på, at de langt hen ad vejen kan imødekommes inden for uddannelses – og beskæftigelsessystemets rammer.

For 'de fastlåste' unge er der derimod ingen tvivl om, at de har langt mere massive problemer, der næppe lader sig løse inden for en enkelt lovgivningsramme, men derimod kræver solide og omfattende samarbejder på tværs af tid og sektorer.

Zigzaggerne

Hovedparten af de 50.000 unge zigzagger gennem ungdomslivet. Gruppen er sammensat af unge, som tidligt oplever udfordringer i deres skolegang.

Nogle er længe om at gennemføre grundskolen, andre starter måske på en ungdomsuddannelse, hvorefter de falder fra, bliver ansat i en periode som for eksempel poder på et testcenter, for så at starte på en ny ungdomsuddannelse.

Endnu andre stifter tidligt bekendtskab med arbejdsmarkedet og pendler ind og ud af løse ansættelser. Fælles for gruppen er, at de frem mod de fylder 25 år har mange perioder uden for uddannelse og beskæftigelse, som henover tid bliver længere og længere.

Så hvad skal der til for at sikre zigzaggerne en uddannelse, inden de fylder 25 år? Vi kan blandt andet se på, hvorfor de falder fra de uddannelser, som de starter på. Mange undersøgelser af fastholdelse på ungdomsuddannelserne peger på vigtigheden af det faglige og sociale tilhørsforhold.

Hvis man som elev ikke føler sig tilstrækkeligt fagligt og socialt inkluderet, trives man dårligere, og risikoen for et frafald er høj. Dertil kommer, at vi ser et højere frafald blandt elever med dårlige faglige forudsætninger fra grundskolen, som derfor er et vigtigt sted at kigge hen i forhold til løsninger.

De fastlåste

Blandt de 50.000 unge, er der en hård kerne af unge, som hverken er i uddannelse eller beskæftigelse i perioder på over et år ad gangen. Det er dem, som vi betegner de fastlåste. På baggrund af tal fra 2017 opgør Vive denne gruppe til omkring 14.000 unge, svarende til 2,7 procent af det samlede antal 18 til 24-årige.

De væsentligste risikofaktorer er her mangel på tidligere fritidsjobs, højt skolefravær, lave standpunkts- og eksamenskarakterer i 9. klasse og kontakt med psykiatrisk hospital.

De unge, der er fastlåste uden job og uddannelse, har ofte mange forskellige problemstillinger at slås med. Et flertal af dem har psykiatriske diagnoser, og dertil kommer kriminalitet, misbrug, tidligere anbringelse med videre.

For at forebygge at de unge bliver fastlåste, er der derfor behov for en tidlig opsporing og indsats over for psykisk mistrivsel allerede i folkeskolen, så vi undgår, at den psykiske mistrivsel trækker følgevirkninger som misbrug og kriminalitet med sig.

Hvis det skal lykkes, skal der dog arbejdes meget mere på tværs af folkeskole, socialforvaltning og børnepsykiatrien, for folkeskolen kan ikke bære sådan en tidlig forebyggende indsats alene.

De unge, der allerede sidder fast, har brug for at blive mødt af en velfungerende kommunal ungeindsats uden for meget ventetid og bureaukrati, men med håb og realistiske og kortsigtede planer, der kan hjælpe dem videre trin for trin. Også her er arbejdet på tværs af forvaltninger og sektorer afgørende.