Unge i Danmark – 18 år og på vej til voksenlivet
Udgivelsens forfattere:
- Jens Peter Thomsen
- Karen Margrethe Dahl
- Siddhartha Baviskar
- Christopher J. Montgomery
- Signe Frederiksen
- Maria Hedemark Poulsen
- Mette Lausten
- Mai Heide Ottosen
- Stine Vernstrøm Østergaard
- Rikke Fuglsang Olsen
- Jeanette Østergaard
- Dines Andersen
- Socialområdet
- Børn, unge og familie
- Dagtilbud, skole og uddannelse Socialområdet, Børn, unge og familie, Dagtilbud, skole og uddannelse
Denne antologi samler resultaterne fra den sjette spørgeskemaindsamling af data for forløbsundersøgelsen af danske børn født i 1995. Forskerne har fulgt 6.000 børn af danske mødre over næsten tyve år, lige fra fødslen, til børnene var blevet 18 år i 2014. I denne rapport er de 18 år og på vej til at blive voksne. Fordi forskerne har materiale fra børnene var 1/2, 3, 7, 11, 15 og nu 18 år, er det blandt andet muligt at se, hvilke tidlige faktorer der har afgørende betydning for børnenes udvikling til unge voksne.
Rapporten giver ny viden om, hvilke tidlige faktorer der har afgørende betydning for børnenes udvikling til unge voksne. Da årgang ’95 i den seneste spørgeskemarunde er blevet 18 år, har det været naturligt at stille en række spørgsmål til ungdomslivet generelt, fx i forhold til uddannelsesveje og uddannelsesvalg, fremtidsforventninger og familierelationer, men også i forhold til de risici, der kan optræde i denne livsfase: kriminalitet, helbred, rusmiddelforbrug, psykisk sårbarhed og seksuelle erfaringer. En række temaer har således været i særligt fokus i den seneste runde, og disse temaer behandles særskilt i rapportens kapitler:
- Forældres opdragelse
- Forældrekonflikter og de unges selvværd
- De unges helbred
- Psykisk sårbare unge
- De unges intimsfære
- Uddannelsesmønstre og uddannelsesvalg
- Unge på kanten af uddannelsessystemet
- Kriminalitet
- Rusmidler Unge
Udvalgte resultater
Mere lovlydige end nogensinde …
Det er kun en relativ lille gruppe af de 18-årige unge, der har begået alvorlig kriminalitet. Lidt flere har begået småkriminalitet, mens størstedelen af de unge er lovlydige. I lighed med andre danske forskningsresultater tyder det på, at vi i disse år har den mest lovlydige ungdom nogensinde. Gruppen, der har erfaring med kriminalitet, er kendetegnet bl.a. ved at drikke mere og oftere end deres ikke-kriminelle jævnaldrende.
… og de drikker mindre og senere end tidligere
Danske unge drikker lidt senere og lidt mindre end tidligere, men stadig relativt meget i forhold til unge i andre lande. Unge, der drikker sig fulde i en tidlig alder, kommer ofte fra socialt udsatte familier med fx arbejdsløshed, psykisk sygdom og alkoholmisbrug.
Undersøgelsen viser også, at dem, der begynder at ryge hash, inden de er 18 år, ofte også er dem, der har drukket sig fulde tidligt. Der er også en sammenhæng mellem et højt alkoholforbrug mellem 15 og 18 år og øget kriminalitet.
Mange unge er depressive
22.pct. af 18-årige har depressive symptomer. Det er mere end dobbelt så mange, som da de unge blev spurgt sidst som 15-årige. Flere piger end drenge har det svært følelsesmæssigt: De føler sig oftere usikre og pressede, og de oplyser hyppigere om psykiske lidelser som spiseforstyrrelser og om selvmordsforsøg.
En lille gruppe på 4 pct. af de unge har haft depressionssymptomer over længere tid. Pigerne udgør i denne gruppe 74 pct. Disse unge er særligt udsatte og i risiko for fx at droppe ud af deres uddannelse, begynde at tage stoffer – og hver femte i denne gruppe har forsøgt selvmord.
Unge opdraget med straf har det svært
Når forældrene tidligere har brugt straf, som en del af deres opdragelse (trusler, restriktioner eller fysiske overgreb), medfører det ofte vedvarende opdragelsesvanskeligheder. Der er ikke tegn på, at straf får børn eller unge til at fungere bedre – tværtimod. Forældres vanskeligheder med opdragelse viser sig som øget risikoadfærd hos de unge – de kommer oftere i kontakt med de sociale myndigheder.
Unge med forældre i indbyrdes konflikt har oftest lavt selvværd
Hvert tredje barn og ung oplever, at mor og far går fra hinanden. Forældrenes gensidige forhold og hvordan de behandler hinanden gennem skilsmissen, viser sig at have ganske stor betydning for den unges selvværd. Når forældrene magter et ordentligt forhold indbyrdes, trives den unge bedre.
Opvækst og uddannelse har betydning for intimitet og familie
Mere end hver fjerde – 27 pct. – af de 18-årige er seksuelt erfarne. En stor del af dem, der har en tidlig debut, kommer fra en opvækst med få ressourcer. Mange har også lavere karakterer fra skolen. De seksuelt erfarne og dem, der forstiller sig at blive forældre i en tidlig alder, er ofte også dem, der ikke selv oplever, at de har mulighed for succes i uddannelsessystemet.
Social skævhed i forhold til uddannelse
Unge, hvis forældre har kortere uddannelser, har langt mindre sandsynlighed for at begynde på en gymnasial uddannelse end deres venner fra akademiske hjem. Selv når de har lige gode karakterer. ”Vi har altså et uudnyttet potentiale blandt disse unge, som ikke får den uddannelse, de er kvalificerede til, fordi de kommer fra en baggrund, hvor det ikke ligger i kortene,” forklarer seniorforsker og projektleder Jens-Peter Thomsen.
Dem, der har haft dårlige skoleoplevelser tidligt, har en yderligere øget sandsynlighed for ikke at få en uddannelse.
Udgivelsens forfattere
- Jens Peter ThomsenKaren Margrethe DahlSiddhartha BaviskarChristopher J. MontgomerySigne FrederiksenMaria Hedemark PoulsenMette LaustenMai Heide OttosenStine Vernstrøm ØstergaardRikke Fuglsang OlsenJeanette ØstergaardDines Andersen
Om denne udgivelse
Finansieret af
midler fra satspuljenUdgiver
SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd