Ung i Ambulatorie for Psykoterapeutisk Udvikling
Udgivelsens forfattere:
- Socialområdet
- Børn, unge og familie
- Sundhed Socialområdet, Børn, unge og familie, Sundhed
Det er kommunerne, der har det primære ansvar for misbrugsbehandling, og regionerne, der varetager den psykiatriske behandling. Denne sektoropdeling har skabt en lang række udfordringer, hvor mange mennesker med dobbeltdiagnose (psykiske lidelser og samtidige rusmiddelproblemer) har oplevet at blive afvist i behandlingssystemet eller at få en usammenhængende og adskilt behandling. Derfor har Ambulatorie for Psykoterapeutisk Udvikling (APU) i Region Hovedstadens Psykiatri med støtte fra Helsefonden igangsat et udviklingsprojekt, der skal kvalificere samarbejdet mellem APU og kommunale rusmiddelcentre. Målet er, at unge med dobbeltdiagnose får en rettidig, effektiv og sammenhængende behandling.
Resultater
Unge opbygger tillid til fagprofessionelle
Undersøgelsens resultater viser, at de unge har tidligere negative erfaringer med strukturelle og relationelle barrierer i mødet med behandlingssystemet, som påvirker deres opstart og forventninger til behandlingen i APU. Disse bekymringer er forbundet med frygt for afvisning og stigmatisering, mistillid til fagprofessionelle og manglende tro på, at en integreret behandling er mulig. Samarbejdet mellem fagprofessionelle i APU og kommunale rusmiddelcentre er med til at mindske disse bekymringer og understøtte, at de unge får opbygget tillid til de fagprofessionelle og behandlingen i APU, som er afgørende for deres opstart og deltagelse i behandlingen.
Klare forventninger giver oplevelse af inddragelse i behandlingsforløb
De fagprofessionelle og unge oplever, at samarbejdet mellem APU og kommunale rusmiddelcentre er veldefineret med tydelige roller, forventninger og opgaver, hvilket understøtter de unges oplevelse af at være inddraget i deres behandlingsforløb. Det er særligt tilknytningen og relationen til tovholder og casemanager i henholdsvis APU og rusmiddelcenteret samt de individuelle samtaler med tovholder, som de unge forventer eller oplever et positivt udbytte af.
Positive og negative oplevelser med gruppeforløb
Gruppeforløbene i APU har de unge både positive og negative oplevelser med, og undersøgelsen peger på, at der er praktiske og sociale barrierer forbundet med de unges manglende deltagelse. Eksempelvis oplever de unge, der er i arbejde eller under uddannelse, at det er vanskeligt foreneligt med deltagelse i gruppeforløbene, som ligger i samme tidsrum. Andre unge beskriver, at de har svært ved at identificere sig med de andre deltageres erfaringer, hvilket påvirker deres engagement i gruppen.
Fortsat strukturelle barrierer i behandlingsforløb
Undersøgelsen viser desuden, at der fortsat er en række strukturelle barrierer, som påvirker samarbejdet og relationen mellem de fagprofessionelle og de unge brugere. Disse barrierer knytter sig primært til organiseringen af ventetid, henvisningspraksis, gruppeforløb samt diagnostiske inklusions- og eksklusionskriterier.
Anbefalinger
Resultaterne peger på, hvordan et samarbejde mellem psykiatrien og kommunale rusmiddelcentre kan organiseres, udvikles og understøttes, så unge med dobbeltdiagnose får en mere rettidig og målrettet behandling. Undersøgelsen viser, at det er centralt med et veldefineret og koordineret samarbejde med klare forventninger og roller samt en løbende italesættelse af opgaver og ekspertise i samarbejdet.
Samarbejdet mellem psykiatrien og kommunale rusmiddelcentre understøtter blandt andet de fagprofessionelles relationsarbejde, som er afgørende for, at de unge får opbygget tillid til behandlingssystemet og de fagprofessionelle.
Undersøgelsen peger også på en række opmærksomhedspunkter, særligt i praksissen omkring diagnostiske inklusions- og eksklusionskriterier for henvisning og opstart i behandling samt sociale og praktiske barrierer for deltagelse i gruppeforløbene, som det anbefales at arbejde videre med for at sikre en kvalificeret behandling til unge med dobbeltdiagnose. Nogle unge med flere samtidige diagnoser (for eksempel spiseforstyrrelse og angst) oplever eksempelvis fortsat at blive afvist i behandlingssystemet, hvorfor det er relevant at arbejde med praksissen omkring vurdering, visitering og henvisning.
Metode
Undersøgelsens resultater er baseret på otte individuelle interviews med unge i Ambulatorie for Psykoterapeutisk Udvikling (APU), et gruppeinterview med pårørende til unge med dobbeltdiagnose samt to fokusgruppeinterviews og et individuelt interview med fagprofessionelle fra APU og kommunale rusmiddelcentre.
Udgivelsens forfattere
Om denne udgivelse
Finansieret af
Ambulatorie for Psykoterapeutisk Udvikling (APU), Region Hovedstadens Psykiatri, med støtte fra HelsefondenUdgiver
VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd