Rapport 2. OKT 2019
Udvalgsstyret i danske kommuner
Udgivelsens forfattere:
- Rasmus Tue Pedersen
- Mads Thau
Ledelse og implementering
Økonomi og styring
Ledelse og implementering, Økonomi og styring
Den politiske styreform i de danske kommuner sætter rammerne for det politiske arbejde. Styreformen er derfor afgørende for samspillet mellem kommunalpolitikere, forvaltning og borgere. I langt størstedelen af de danske kommuner har man et udvalgsstyre, hvor det kommunalpolitiske arbejde i høj grad er henlagt til en række stående fagudvalg, som er nedsat af kommunalbestyrelsen. Der er variationer i, hvorledes de enkelte kommuner konkret udfolder denne styreform, men de overordnede rammer sættes af de regler for udvalgsstyret, som findes i den kommunale styrelseslov.
Meget har dog ændret sig for kommunerne. De er blevet større, og de har fået nye komplekse opgaver. Det er derfor værd at undersøge, om udvalgsstyret stadig fungerer hensigtsmæssig som styreform i de danske kommuner.
I efteråret 2018 bad Økonomi- og Indenrigsministeriet på denne baggrund VIVE om at lave en undersøgelse af udvalgsstyret i de danske kommuner. Formålet med undersøgelsen er at afdække, hvordan henholdsvis udvalgsstyret og alternative styreformer som borgmesterstyre, kabinetsstyre og forretningsudvalgsstyre kan tage hensyn til demokratisk ansvarsplacering, politisk lederskab og professionalisme.
Som en væsentligt del af undersøgelsen afdækker vi erfaringer og holdninger til de forskellige styreformer blandt borgmestre, kommunaldirektører og kommunalpolitikere i 12 danske kommuner.
Resultater
Tidligere undersøgelser viser, at ingen styreform er perfekt. Forskellige styreformer har forskellige styrker og udfordringer. Udvalgsstyret kan særligt have udfordringer i forhold til at sikre politisk ansvarsplacering, visioner og koordination.
Resultaterne fra denne undersøgelse viser, at selvom ansvarsplacering og koordinering nogle gange kan være udfordrede i udvalgsstyret, så er det langt fra givet, at styreformen fører til en utilfredsstilende varetagelse af disse hensyn.
Der er mange eksempler på, at man i kommunerne kan sikre en varetagelse af disse hensyn igennem en lang række initiativer. I nogle tilfælde er der er dog også reelle vanskeligheder og utilfredshed med den måde, som udvalgsstyret fungerer på. De andre styreformer ville muligvis i nogle tilfælde kunne sikre en bedre varetagelse af nogle af hensynene, eksempelvis den politiske ansvarsfordeling. Det er dog stadig meget usikkert, hvor store positive effekter nye styreformer ville have. Samtidig vil de alternative styreformer også kunne give udfordringer i forhold til andre hensyn, blandt andet lægmandsinddragelsen.
Konklusion er derfor, at vi ikke kan pege på en alternativ styreform, der entydigt vil kunne fremme varetagelsen af demokratisk ansvarsplacering, lederskab og professionalisme bedre end det nuværende udvalgsstyre.
Metode
Undersøgelsen er baseret på tre delementer. For det første har VIVE gennemført omfattende desk research for at kortlægge den allerede eksisterende viden om, hvorledes styreformerne kan forventes at varetage hensynene til demokratisk ansvarsplacering, politisk lederskab og professionalisme i kommunerne.
For det andet har VIVE i 12 udvalgte kommuner gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt nuværende kommunalpolitikere, hvor vi har spurgt ind til politikernes erfaringer og holdninger til den eksisterende udvalgsstyreform. For det tredje har VIVE gennemført et stort antal interview med borgmestre, kommunaldirektører og kommunalpolitikere i disse 12 udvalgte kommuner.
Udgivelsens forfattere
- Rasmus Tue PedersenMads Thau
Om denne udgivelse
Finansieret af
Social- og IndenrigsministerietUdgiver
VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd
