Rapport 10. APR 2015
Uddannelses- og beskæftigelsesmønstre i årene efter grundskolen
Udgivelsens forfattere:
- Arbejdsmarked
- Socialområdet
- Dagtilbud, skole og uddannelse Arbejdsmarked, Socialområdet, Dagtilbud, skole og uddannelse
I denne rapport belyser vi uddannelses- og beskæftigelsesmønstre for etniske minoritetsunge helt eller delvist opvokset i Danmark. De valg, som den unge træffer i forhold til uddannelse og beskæftigelse i årene umiddelbart efter grundskolen, kan have betydning for deres arbejdsmarkedstilknytning og muligheder for selvforsørgelse mange år frem. Et centralt fokus i denne rapport er derfor på sammenhængen mellem deltagelse i ungdomsuddannelse og efterfølgende beskæftigelsesstatus.
Helt overordnet tegner undersøgelsen et billede at, at indvandrere og efterkommere opvokset i Danmark stadig har et stykke vej op til de etniske danskere med hensyn til både uddannelse og beskæftigelse.
Undersøgelsen viser også, hvor vigtigt det er for især indvandrere og efterkommere at fuldføre en ungdomsuddannelse. Halvdelen af de indvandrere, der er kommet til Danmark i 6-15 års alderen og ikke har fuldført en ungdomsuddannelse, er hverken i beskæftigelse eller under uddannelse 16 år efter endt grundskole. For etniske danskere er tallet 35 procent.
Rapporten er udarbejdet af seniorforsker Vibeke Jakobsen og bestilt og finansieret af Beskæftigelsesministeriet.

Udgivelsens forfattere
Om denne udgivelse
Udgiver
SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd