Tværfagligt samarbejde om en helhedsorienteret indsats

Borgere og familier med komplekse problemstillinger oplever udfordringer med en sammenhængende og gennemskuelig indsats fra det offentlige hjælpesystem. VIVE har nu sammenfattet aktuel viden fra Danmark og det øvrige Skandinavien om, hvordan det tværfaglige samarbejde omkring borgere og familier med komplekse problemstillinger fungerer på tværs af forskellige sektorområder, og hvilke virkninger det fører til.

Politisk er der i Danmark en vilje til at fremme en helhedsorienteret indsats med udgangspunkt i et styrket tværfagligt samarbejde. Dette fremgår bl.a. af et nyligt politisk udspil (omkring den såkaldte HOI-lov, også kaldet Hovedloven), der har til formål at fremme en helhedsorienteret indsats over for borgere i udsatte positioner. Der lægges her op til, at borgeren får ret til en helhedsorienteret plan, der skal udarbejdes i samarbejde med borgeren, og som skal tage udgangspunkt i borgerens/familiens samlede aktuelle livssituation, behov og ønsker. 

Vidensindsamlingen er finansieret af Videnscenter om børneinddragelse og udsatte børns liv. Centeret er baseret på et samarbejde mellem VIVE, Social- og Boligstyrelsen og Børns Vilkår.

Vigtige områder set fra borger- og medarbejderperspektiv

I vidensindsamlingen viser vellykkede eksempler på tværfagligt samarbejde vigtigheden af, at de lovgivningsmæssige rammer bliver tilpasset, at der bliver udarbejdet tværgående borgermål, at nye roller for medarbejderne bliver defineret, og at der bliver arbejdet med at udvikle medarbejdernes kompetencer til at indgå i det nye tværfaglige samarbejde om borgeren/familien. I disse eksempler ses det, at selvforsørgelsesgraden blandt forældre stiger, og at det har en afsmittende positiv virkning på børnenes trivsel.

Set fra et borgerperspektiv

Borgerne fremhæver særlig fire områder som vigtige i den helhedsorienterede indsats:

1. Der skal afholdes formøder med borgeren, hvor mål og ønsker kortlægges, og borgeren sættes i centrum. Der er også gode erfaringer med at afholde korte møder med udgangspunkt i en problemstilling ad gangen.
2. De involverede medarbejdere skal have en fælles tværfaglig forståelse af borgerens/familiens situation og behov. Dermed har man som borger ikke selv ansvar for at koordinere på tværs af de professionelles sagsområder.
3. Indsatsen skal have fokus på de problemstillinger, der aktuelt fylder i borgerens/familiens dagligdag. Dette kan ses i modsætning til en indsats, hvor fx beskæftigelse er et mål og middel i sig selv og prioriteres frem for andre forhold.
4. Der skal være én indgang til det offentlige hjælpesystem. Dette kan være i form af en familiekoordinator, der koordinerer initiativer fra familieforvaltningen og beskæftigelsesforvaltningen og kan træffe beslutninger på begge områder.

Set fra et medarbejderperspektiv

Medarbejderne fremhæver særlig tre områder som vigtige i den helhedsorienterede indsats:

1. De involverede medarbejdere skal nå til enighed om, hvad målet er for det tværfaglige samarbejde. I mange indsatser er der flere mål på spil, og der er uklarhed omkring, hvad disse mål indebærer på det operationelle plan, og hvem der har ansvar for hvad.
2. Der skal være en stærk ledelsesmæssig forankring af det tværgående samarbejde. Derudover har de lovgivningsmæssige rammer også en væsentlig betydning. Der skal være mulighed for at træffe myndighedsbeslutninger på tværs af sektorområder.
3. Medarbejdere fremhæver i studierne, at de har et stort behov for fortsat monofaglig sparring og vidensdeling inden for faggrupperne. Et øget tværfagligt samarbejde skal ses som en overbygning på det monofaglige arbejde med borgere og familier i udsatte positioner.

Anbefalinger

Der er behov for mere viden på området. Vi finder i vidensindsamlingen mange eksempler på indsatser, hvor der er blevet arbejdet med nye roller for medarbejderne og arbejdet med at styrke medarbejdernes vidensmæssige grundlag for at indgå i et tværfagligt samarbejde. Der er færre eksempler på indsatser, hvor der er blevet arbejdet med de lovmæssige rammer og nye tværgående mål for samarbejdet om borgeren/familien. Mere specifikt er der behov for mere viden på følgende områder:

• Viden om, hvordan lovgivningen omkring en helhedsorienteret indsats kan udformes, herunder hvilke borgere det skal gælde, og hvilke indsatser som skal tilbydes under en mere helhedsorienteret rammelovgivning.
• Viden om, hvordan det tværfaglige samarbejde implementeres i form af forskellige organisatoriske modeller (fx tværgående teams, oprettelse af nye enheder), og hvad fordele/ulemper mere præcist er.
• Viden om, hvordan forløb sammen med borgeren mere konkret tilrettelægges, herunder betydningen af indsatssammensætning i forhold til forskellige målgrupper.
• Viden om kvantitative virkninger af det tværfaglige samarbejde i forhold til borgerne/familierne. Dette kan være virkninger i forhold til beskæftigelse, uddannelse, trivsel hos voksne, trivsel hos børn m.m.

Metode

Denne vidensindsamling er baseret på 55 studier fra perioden 2011-2023. Studierne stammer fra Danmark og de øvrige nordiske lande.

Vidensindsamlingen er udarbejdet på baggrund af en systematisk søgning, kodning og inklusion/eksklusion af studier fra nordiske og internationale databaser. I det indledende søgearbejde fandt vi 499 potentielt relevante studier. Efter en vurdering af studiernes relevans på baggrund af titel og abstract blev 319 studier frasorteret, og efter en fuldtekstlæsning blev yderligere 124 studier frasorteret.