Tryghed og trivsel i udsatte boligområder
Udgivelsens forfattere:
- Gunvor Christensen
- Mette Lunde Christensen
- Anders Winkler
- Morten Holm Enemark
- Socialområdet Socialområdet
VIVE har i 2021 gennemført en måling af tryghed og trivsel for Landsbyggefonden i udsatte boligområder, der er omfattet af en boligsocial helhedsplan finansieret af Landsbyggefondens 2015-18-midler. I den periode har man haft 66 boligsociale helhedsplaner, der dækkede godt 400 almene boligafdelinger i 42 forskellige kommuner. Et af formålene med helhedsplanerne var netop at øge trygheden og trivslen i boligområderne. Målingen følger op på en tilsvarende undersøgelse fra 2018 for at give et billede af, hvordan trygheden og trivslen har udviklet sig på følgende dimensioner:
- Oplevet tryghed – blandt andet om man føler sig tryg i sin bolig, på gaden eller på stier i boligområdet, og om man føler sig grundlæggende tryg i boligområdet
- Social sammenhængskraft – for eksempel om naboer hjælper hinanden, om man føler sig som en del af et fællesskab i boligområdet, og om man vil hjælpe aktivt til at gøre boligområdet bedst muligt
- Kollektiv handlekraft – for eksempel om man deltager i valg og i foreningsliv, og om beboere i boligområdet griber ind, hvis børn/unge laver hærværk
- Tillid – for eksempel til myndigheder som politi og domstole og til politikere
- Tilfredshed med boligområdet – blandt andet hvor glad man er for sit boligområde, og hvorvidt man ønsker at flytte
- Livskvalitet – hvor tilfreds man er med sit liv.
Trygheds- og trivselsundersøgelsen er både i 2018 og 2021 gennemført blandt et udsnit af borgere i henholdsvis de udsatte boligområder og i befolkningen, og i 2021 også blandt et udsnit af borgere i den almene sektor.
Tryghed og trivsel er øget fra 2018 til 2021
Der er sket en forbedring fra 2018 til 2021 i det samlede billede af tryghed og trivsel i boligområder med en boligsocial helhedsplan. Forbedringen er drevet af en signifikant positiv udvikling på dimensionerne tillid, tilfredshed med boligområdet og livskvalitet. Når det gælder oplevet tryghed og kollektiv handlekraft, er niveauet det samme i 2021, som det var i 2018, mens graden af social sammenhængskraft er mindre i 2021 end i 2018. Til sammenligning er der også sket en forbedring af tryghed og trivsel i befolkningen, som her er drevet af øget tillid og øget tilfredshed med det sted, man bor. Til gengæld er graden af social sammenhængskraft ikke dalet i befolkningen.
Øget tillid, tilfredshed og livskvalitet
Tilliden er generelt øget i boligområder med en boligsocial helhedsplan. Det gælder både i forhold til, om man har tillid til politi, til retsvæsen/domstole og til folketings- og lokalpolitikere. Tilliden til politiet er øget fra 2018 til 2021 både for borgerne i de undersøgte boligområder og i befolkningen som helhed.
Tilfredshed med ens boligområde er også steget fra 2018 til 2021. Relativt flere borgere i boligområder med en boligsocial helhedsplan er i 2021 glade for at bo i deres boligområde sammenlignet med 2018. Konkret er andelen steget fra 76 procent til 83 procent. I den almene sektor generelt er 83 procent glade for at bo i deres boligområde, mens andelen i befolkningen er 93 procent i 2021.
Når vi ser på ønsker om at flytte, er der sket en signifikant stigning fra 57 procent til 65 procent, der vil undlade at flytte fra deres område i boligområder med en boligsocial helhedsplan. Endelig er borgernes livskvalitet i disse boligområder øget fra 78 procent i 2018 til 82 procent i 2021. I den almene sektor er den tilsvarende andel 82 procent og i befolkningen 88 procent.
Øget grundlæggende tryghed i boligområdet
Selvom den oplevede tryghed samlet set ikke er steget fra 2018 til 2021, er der sket forbedringer på enkelte, centrale aspekter af oplevet tryghed. Det drejer sig om, hvorvidt man grundlæggende er tryg i sit boligområde, samt om man er tryg i boligen, i opgangen og på gaden.
Grundlæggende tryghed i boligområdet er steget i perioden 2018 til 2021 fra 74 procent til 77 procent i boligområder med en boligsocial helhedsplan. I befolkningen er andelen, der er grundlæggende trygge i deres boligområde, gået fra 90 procent til 94 procent, og i 2021 svarer 83 procent i den almene sektor, at de grundlæggende er trygge i deres boligområde.
Den sociale sammenhængskraft er blevet mindre
Samlet set er den sociale sammenhængskraft for borgere i boligområder med en boligsocial helhedsplan faldet på en lang række forskellige aspekter, for eksempel om man er villig til at hjælpe sine naboer, om man helst vil holde sig for sig selv og ikke involveres, og om der er mange konflikter mellem borgerne i boligområdet.
Metode
Rapporten er baseret på analyser af en trygheds- og trivselssurvey gennemført både i 2018 og i 2021. Surveyen er sendt til et repræsentativt udvalg af borgere i boligområder med en boligsocial helhedsplan og til et repræsentativt udvalg af befolkningen. I 2021 blev surveyen også gennemført blandt et repræsentativt udvalg af borgere i den almene sektor.
Surveyen er koblet med registerdata, og derudover anvendes data fra en projektleder-survey gennemført i 2018 og 2020 af BUILD.
Udgivelsens forfattere
Om denne udgivelse
Finansieret af
LandsbyggefondenSamarbejdspartnere
BUILDUdgiver
VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd