Trivsel og hverdagsliv i danske småbørnsfamilier under covid-19-nedlukningen foråret 2020
Udgivelsens forfattere:
- Socialområdet
- Børn, unge og familie Socialområdet, Børn, unge og familie
Covid-19-nedlukningen i foråret 2020 betød, at mange småbørnsforældre i en periode skulle passe et arbejde samtidig med, at deres børn også skulle passes. Med nedlukningen og anbefalingen om at arbejde hjemme fulgte i mange familier et øget samvær med både børn og partner. Den første nedlukning kan for nogle familier have været en svær tid, mens den for andre familier kan have været en overvejende positiv oplevelse, der har givet mere ro og overskud i familien.
Denne rapport undersøger, hvordan den første covid-19-nedlukning i foråret 2020 påvirkede centrale aspekter af småbørnsfamiliers trivsel og hverdagsliv på kort sigt, og om nedlukningen påvirkede familierne forskelligt afhængigt af barnets alder og mulig sårbarhed i familien.
Rapporten er udarbejdet med støtte fra Egmont Fonden og er baseret på data fra forløbsundersøgelsen SPOR – Børns udvikling og trivsel, som er støttet af Novo Nordisk Fonden.
Mødre oplevede en smule bedre trivsel under første nedlukning
Fædrenes vurderinger af de aspekter af hverdagsliv og trivsel, rapporten undersøger, blev stort set ikke påvirket af den første nedlukning. Mødrene oplevede derimod at trives lidt bedre på flere parametre og være lidt mindre presset som følge af nedlukningen. Det kommer til udtryk i form af lidt mindre stress i forældrerollen, en lidt større tilfredshed i parforholdet, en lidt bedre selvvurderet håndtering af egne følelser i samværet med barnet og blandt mødre fra potentielt sårbare familier en lidt lavere andel med så lav trivsel, at de er i risiko for stress eller depression. Rapporten finder ingen effekt af nedlukningen på forældrenes vurdering af barnets socio-emotionelle udvikling.
Mere skærmbrug og fald i mødres beskæftigelse
I forhold til det daglige liv i hjemmet er de mest markante effekter af covid-19-nedlukningen i foråret 2020 en tydelig stigning i børnenes skærmbrug, og at mødre til børn på ni måneder rapporterer et tydeligt fald i beskæftigelsen. For begge forældre viser rapporten et ændret alkoholforbrug i retning af et hyppigere, men mindre intensivt forbrug af alkohol. En lidt højere andel af såvel mødre som fædre oplever desuden, at de ofte eller altid har mulighed for at få praktisk hjælp af deres netværk (fx venner eller familie), hvis de har brug for hjælp i hverdagen.
Konsekvenser af covid-19-nedlukningen i foråret 2020 ramte relativt bredt
Der ses kun få forskelle i effekten på tværs af barnets alder, forældrenes selvvurderede økonomi og potentiel sårbarhed i familien. Mest tydeligt er, at faldet i beskæftigelsen kun rammer mødre til børn på ni måneder, og at andelen af mødre med så lav trivsel, at de er i risiko for at opleve stress eller depression, kun falder blandt mødre fra potentielt sårbare familier. Samlet set indikerer resultaterne, at de kortsigtede konsekvenserne af nedlukningen ramte relativt bredt.
Perspektiver: På kort sigt var småbørnsfamilierne overordnet set robuste
Undersøgelsen viser kun få negative konsekvenser af covid-19-nedlukningen i foråret 2020, og de små men positive effekter på småbørnsmødrenes trivsel indikerer, at der for de fleste af rapportens aspekter af trivsel og hverdagsliv, ikke har været alvorlige konsekvenser af første nedlukning på kort sigt, når vi ser på småbørnsfamilier samlet set. Det er positivt og tyder på en vis robusthed i småbørnsfamilierne. Rapportens analyser belyser imidlertid ikke trivsel og hverdagsliv i særligt udsatte familier, hvor der fx er misbrug, vold eller psykisk sygdom, da undersøgelsen ikke har haft statistisk styrke til at undersøge effekten af covid-19-nedlukningen blandt de mest udsatte familier. Det er fortsat vigtigt at have fokus på, hvordan en nedlukning påvirker trivsel og hverdagsliv i de mest udsatte familier.
Oplevelsen af første nedlukning kan adskille sig fra oplevelsen af senere restriktioner
Et andet opmærksomhedspunkt er, at denne rapport er baseret på data om småbørnsfamiliers hverdagsliv og trivsel under den første covid-19-nedlukning i foråret 2020. Efter et år med forskellige grader af restriktioner er det muligt, at familierne oplever covid-19-nedlukningen i vinteren 20/21 anderledes, og at effekterne af en lang periode med covid-19 kan være anderledes end de kortsigtede effekter, der er præsenteret i denne rapport.
Metode
Rapporten bygger på spørgeskemadata fra to runder af forløbsundersøgelse ’SPOR – Børns udvikling og trivsel gennem livet’. Rapportens analyser er baseret på besvarelser fra forældre til børn på ni måneder eller tre år, der deltog i undersøgelsen i 2020 (9.966 mødre og 5.736 fædre), og besvarelser fra forældre til børn i samme aldersgruppe, som deltog i undersøgelsen i 2018 (10.823 mødre og 5.819 fædre). Besvarelserne er i begge år indsamlet måned for måned i perioden januar til maj – dvs. månederne før og under nedlukningen, og da samfundet begyndte at genåbne. Der anvendes en difference-in-differences-model med besvarelserne fra 2018 som kontrolgruppe til at estimere de kortsigtede effekter af covid-19-nedlukningen i foråret 2020 på familiernes hverdagsliv og trivsel.
Udgivelsens forfattere
Om denne udgivelse
Finansieret af
Rapporten er finansieret af Egmont Fonden. Datagrundlaget er finansieret af Novo Nordisk FondenUdgiver
VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd